DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

HMS Audacious

HMS Audacious er et af de vrag, jeg har glædet mig mest til på turen, et rigtigt krigsskib med en massiv bevæbning: 5 13,5” twin-kanoner og 16 4” kanoner samt 3 torpedorør.
Et af de fem twin 13,5” kanontårne på HMS Audacious.
På billede ser det måske ikke ud af meget, men lad mig beskrive det: Selve løbet er næsten 16 meter langt, tårnet vejer over 76 tons og kan skyde 22 kilometer med en granat på 635 kg.
Barbetten, altså den del som kanontårnet bliver sat løst ned i og kun holdt på plads af sin egen vægt.
Det er netop fordi, at kanonerne sidder løst i barbetten, at de næsten altid falder ud når skibet synker.
Her ser vi én af de fire skruer, der var med til at give HMS Audacious en topfart på 21 knob.
Ved agter skal man lede lidt efter tingene men vraget skuffer ikke, overhoved ikke!
Tekst & Foto René B. Andersen
HMS Audacious er et slagskib i super-Dreadnought-klassen, som i 1914 støder på en mine under en skydeøvelse. Besætningen prøver at nå i havn, men må opgive skibet, og det går ned, så det i dag ligger på 64 meter.

Det er et af de vrag, jeg har glædet mig mest til på turen, et rigtigt krigsskib med en massiv bevæbning: 5 13,5” twin-kanoner og 16 4” kanoner samt 3 torpedorør.
Desværre sker der det, da skibet tager vand ind, at det vender rundt med bunden i vejret,hvilket gør, at nogle af granaterne må være væltet. De eksploderer og antænder B-magasinkammeret med to andre eksplosioner til følge.
Da vi som de første kommer ned, skal vi sikre os, at ankeret ligger forsvarligt fast, men inden vi når så langt, kommer der en sæl og svømmer rundt om os. Men selv om den er tæt på, bliver der ikke noget godt billede med et fiskeøjeobjektiv. Dog stadig en fed oplevelse.

Som det er med den slags slagskibe, ligger de store 13,5” kanontårne løst, så når skibet synker og drejer rundt, falder de ud, og i det her tilfælde tror jeg også, at eksplosionen har gjort sit, da det både er kanontårn og barbette, der ligger helt alene et stykke fra resten af vraget. Også en af de små 4” kanoner ligger for sig selv på bunden, hvor vi har lidt tid for os selv. Men område bliver hurtigt oplyst af de andre dykkere, så kanontårnet bliver badet i lys, og tiden går...

Læs hele artiklen i NetMag #41...





SOME images:
HMS Audacious er et af de vrag, jeg har glædet mig mest til på turen, et rigtigt krigsskib med en massiv bevæbning: 5 13,5” twin-kanoner og 16 4” kanoner samt 3 torpedorør.
Et af de fem twin 13,5” kanontårne på HMS Audacious. På billede ser det måske ikke ud af meget, men lad mig beskrive det: Selve løbet er næsten 16 meter langt, tårnet vejer over 76 tons og kan skyde 22 kilometer med en granat på 635 kg.
Barbetten, altså den del som kanontårnet bliver sat løst ned i og kun holdt på plads af sin egen vægt. Det er netop fordi, at kanonerne sidder løst i barbetten, at de næsten altid falder ud når skibet synker.
Her ser vi én af de fire skruer, der var med til at give HMS Audacious en topfart på 21 knob. Ved agter skal man lede lidt efter tingene men vraget skuffer ikke, overhoved ikke!