Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

Isenkram – udstyr til isdykning

Et par varme handsker, tør luft i flaskerne og et regulatorsæt, der er modstandsdygtigt over for frysning er de tre vigtigste komponenter i det personlige udstyr.
Enten bruges tørhandsker eller tykke trefingerluffer. Et godt råd: medbring et tørt sæt handsker for hvert dyk, du skal lave. Ellers fungerer det fint at hælde varmt vand i handskerne inden dykket.
Standby-dykkere skal have en line der er dobbelt så lang som dykkernes line.
Worst case situationen er, at dykkerne skal eftersøges længere væk fra hullet end deres line går. Det kan fx være, at den er knækket eller gået løs.
Linen skal altid være statisk.
Du har måske hørt om folk, der isdykker i våddragt? Glem det – det er fuldkommen tåbeligt. Selve dykket går måske an, men at klæde om før og især efter dykket, er det rene selvmord. Isdykning foregår i tørdragt. Basta.
Tekst: Jesper Kjøller
Isdykning er uden sammenligning den form for dykning, der kræver mest udstyr. En komplet udrustet isdykningsoperation minder mest om en mellemstor isenkræmmerforretning, der afholder et udendørs ophørsudsalg.

Udstyret kan inddeles i fire kategorier. Selve isudstyret er knyttet til færdsel på isen og til udskæring af hullet. Sikkerhedsudstyret omfatter bl.a. liner og nødudstyr. Det personlige udstyr, ud over det basale dykkeudstyr, kræver lidt modifikationer og tilføjelser. Og endelig er der det øvrige udstyr, der er knyttet til deltagernes komfort.
 

ISUDSTYRET
Motorsav Selve hullet kræver en motorsav med en vis længde. Jo længere selve saven er, desto lettere er det at save, fordi man ikke skal læne sig frem, men kan stå nogenlunde oprejst. Foregår dykket på havet og er det dermed saltvandsis, der saves i, skal man nok ikke forvente sig lang levetid på saven. Den ruster hurtigt.
Sikkerhedsbriller beskytter mod flyvende issplinter. I mangel af bedre kan en almindelig dykkermaske anvendes, men rigtige sikkerhedsbriller er mere behagelige i længden.
Sand eller grus til at drysse rundt om hullet, så det er lettere at stå fast.
Flamingoplader eller liggeunderlag til at stå på, så kulden fra isen ikke afkøler mere end højst nødvendigt.
Isbor til at lave prøvehuller for at måle isens tykkelse og til at starte saveriet fra.
Plastickurve eller -kasser har flere funktioner. Dels bruges de til at transportere og samle alt udstyret i, men de kan også anvendes til at sidde på og til at opsamle liner i, så de ligger ordentligt kvejlet op og ikke fryser fast på isen.
Snerydningsudstyr og koste til at lave mønsteret på isen.
Kælke eller slæder til transport af udstyr og til at sidde på.

SIKKERHEDSUDSTYR
Cementklods. Hvis det er praktisk muligt at transportere den, kan en stor cementklods med en indstøbt metalbøjle (af den type, der holder skilte ved vejarbejder) anvendes som stopklods for linerne. Den har den fordel, at den vil lægge sig lige under hullet, hvis den af en eller anden grund skulle blive trukket ned i det. Er det tilstrækkeligt koldt, kan man fryse cementblokken fast til isen ved at hælde vand ud over den. Så flytter den sig ingen steder.
Isskruer bruges til at fæstne den ene ende af sikkerhedslinerne i isen, så de ikke kan smutte fra lineholderne. Kan anvendes i stedet for, eller som supplement til cementklodsen. Hvis der er et træ (eller en bil) i nærheden, kan linerne også fastgøres hertil.
Istænger til at hive isblokke op med.
Oxygenudstyr, førstehjælpskasse og kommunikationsudstyr siger sig selv.
30-40 meter 6 mm line som hovedline til det makkerpar, der er nede. Linen skal være statisk, dvs. uelastisk.
60-80 meter 6 mm line til stand-by dykkere. Worst case situationen er, at dykkerne skal eftersøges længere væk fra hullet end deres line går. Det kan fx være, at den er knækket eller gået løs. Derfor skal standby-dykkerne have en line, der er dobbelt så lang.
Flash til at afmærke hullet med.

PERSONLIGT UDSTYR
Det personlige dykkerudstyr kræver særlig opmærksomhed. Det gælder ved alle former for dykning, at udstyret skal være tip-top og i orden. Men små uhensigtsmæssigheder, som man måske lever med ved andre mere uforpligtigende former for dykning, kan have alvorlige konsekvenser under isen. Der er ikke noget, der hedder ”det går nok”. Punktum. De to forhold, der særlig spiller ind, er kulden og den begrænsede adgang til overfladen. Lad os se på udstyrskomponenterne et af gangen.
Maske, finner og snorkel. Ikke så meget at bemærke her, ud over, at masken evt. kan være en helmaske, der også dækker underansigtet. Den er væsentlig varmere, men bør kun benyttes, hvis dykkeren er fortrolig med den i forvejen. Hvis det er rigtigt koldt, nytter det ikke noget at spytte i masken. Det giver bare grødis i synsfeltet. Brug i stedet antidugmiddel. Snorklen bør ikke være monteret på masken, hvor den let kommer i vejen for linerne. Men den kan have sin funktion i overfladen, både for at spare luft og for at forhindre freeflow. Den kan evt. efterlades oppe på isen.
Regulatorsættet skal naturligvis være beregnet til koldtvandsdykning og bør være frysesikret. Førstetrin af membrantypen regnes generelt for at være mere frostsikre end stempelkonstruktioner, fordi membranen isolerer de bevægelige dele fra vandet. Andettrin i metal har en tendens til bedre at modvirke frysning, fordi metalhuset leder og fordeler varmen fra dykkerens udåndingsluft og dermed holdes temperaturen over frysepunktet, men der er også modeller i kunststof, der fungerer udmærket i koldt vand.
Uafhængig luftkilde. En almindelig octopus-konfiguration er ikke nok. Hver isdykker skal dykke med to helt uafhængige luftkilder. Fordi det oftest er førstetrinnet, der vil fryse, nytter det ikke noget at skifte til en octopus, hvis den primære luftkilde begynder at løbe løbsk. En Y-ventil med to separate førstetrin løser heller ikke problemet tilfredsstilende. Det er ikke usædvanligt, at selve flaskeventilen fryser, hvis uheldet virkelig er ude. Og så kan det være lige meget hvor mange førstetrin, der er sat på. Der kommer ingen luft. Løsningen er en ponybottle eller et dobbeltsæt med isolationsmanifold. Hvis den ene luftkilde begynder et freeflowe, lukkes for flasken og der skiftes til den anden. Og dykket afbrydes øjeblikkeligt.
Dragt. Du har måske hørt om folk, der isdykker i våddragt? Glem det – det er fuldkommen tåbeligt. Selve dykket går måske an, men at klæde om før og især efter dykket, er det rene selvmord. Isdykning foregår i tørdragt. Basta. Det siger sig selv, at du skal være fortrolig med tørdragtsdykning i åbent vand, før dit første isdyk. Læs i øvrigt mere om tørdragter og underdragter i DYK10, 2003.
Seletøj og makkerline. Seletøjet tages på uden på dragten, men før BCD og vægtbæltet. Seletøjet har en stor ring som sikkerhedslinen til overfladen og makkerlinen kan klipses i med to karabinhager med sikkerhedslås.
Handsker. Enten bruges tørhandsker eller tykke trefingerluffer. Et godt råd: medbring et tørt sæt handsker for hvert dyk, du skal lave. Ellers fungerer det...

Læs hele artiklen i NetMag #40...





SOME images:
Et par varme handsker, tør luft i flaskerne og et regulatorsæt, der er modstandsdygtigt over for frysning er de tre vigtigste komponenter i det personlige udstyr.
Enten bruges tørhandsker eller tykke trefingerluffer. Et godt råd: medbring et tørt sæt handsker for hvert dyk, du skal lave. Ellers fungerer det fint at hælde varmt vand i handskerne inden dykket.
Standby-dykkere skal have en line der er dobbelt så lang som dykkernes line. Worst case situationen er, at dykkerne skal eftersøges længere væk fra hullet end deres line går. Det kan fx være, at den er knækket eller gået løs. Linen skal altid være statisk.
Du har måske hørt om folk, der isdykker i våddragt? Glem det – det er fuldkommen tåbeligt. Selve dykket går måske an, men at klæde om før og især efter dykket, er det rene selvmord. Isdykning foregår i tørdragt. Basta.