DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Klublivet – Sportsdykkerklubben KVAK

Sportsdykkerklubben KVAK et sted i Norge.
Prøve dyk på havnen i Århus lige bag Søsporten.
Sportsdykkerklubben KVAK
DYK besøger løbende dykkerklubber i både Danmark og Sverige for at blive klogere på klublivet i Skandinavien

Klubben blev grundlagt primært af dykkere fra FALCK stationen på Aarhus Havn.
I den første tid have klubben ikke et klublokale, og klubaftener blev holdt på skift privat hjemme hos de enkelte medlemmer.
Klubbens første klublokale, var et kælderlokale i J.M. Mørks Gade 7 i Aarhus centrum.
Efter i længere tid at have ansøgt Aarhus Kommune om et nyt klublokale, lykkedes det endelig i slutningen af 1981, at få både klublokale, værksted og andel af bådhal i ’Søsporten’ sammen med Aarhus Roklub. ’Søsporten’ ligger på lystbådehavnen i Aarhus, hvor klubben den dag i dag har til huse.
Samtidig var vi også så heldige, at Idrætssamvirket Aarhus gav et stort tilskud til en Bauer Capitano kompressor, så det var virkelig optur for Sportsdykkerklubben KVAK.
Det medlem som har været længst tid i KVAK og som stadig er medlem, er Henning Oehlers, som blev medlem 01.12.1971. Henning har været meget aktiv i klubben, og har bl.a. været kasserer fra 01.01.1973 og indtil 1998, hvor Henning blev valgt til klubbens første æresmedlem. Henning er i dag den ene af klubbens to revisorer.
KVAK har været så heldig, at der gennem årene har været medlemme som har haft skibe, så det var muligt at komme på vragdykninger. Bl.a. havde Axel Hein ’Albatros’, den senere så kendte ’Dynamit Åge’ havde ’Ternen’ og Henning Kristensen havde ’Iron Dane’.
KVAK var meget uddannelsesaktiv i en periode fra sidst i 1970’erne og op gennem 1980’erne, og havde også flere Forbundsinstruktører.
Det ikke var usædvanligt med 20-25 elever på CMAS** uddannelse, og næsten alle medlemmer tog så snart det var muligt også en CMAS*** uddannelse. En stor del blev også instruktører.
Klubben var som mange andre klubber i starten eksklusivt for CMAS dykkere, og det var iflg. klubbens vedtægter et krav, at man havde mindst et CMAS** certifikat, for at kunne blive medlem.
Da PADI, NAUI og CMAS* certifikater kom til Danmark, blev vedtægterne efter en føles ladet debat ændret til de nuværende bestemmelser, så også andre end CMAS** dykkere kunne optages.
Vi har til huse i en historisk bygning på havnen, bedre kendt som Søsporten. Oprindelig startet som restaurant og klubhus for Aarhus roklub i 1935. Efterfølgende fik vi mulighed for at komme med ind i bygningen, der nu også er klubhus for Aarhus kano og kajakklub. Sammen med kommunen er de tre klubber i gang med at rejse kapital til en gennemgribende renovering af den gamle bygning. Når dette er tilendebragt, vil resultatet være en moderne klubfacilitet for de tre vandsportsklubber, i fine historiske rammer. Noget vi alle glæder os til.
Vores medlemmer kommer fra det meste af Østjylland, med hovedparten fra Aarhus området.
 

Læs hele artiklen i NetMag #32...





SOME images:
Sportsdykkerklubben KVAK et sted i Norge.
Prøve dyk på havnen i Århus lige bag Søsporten.