DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Lokal dykning – Knud Rasmussen

Knud Rasmussen spejder ud over vandet i Øresund.
Det er nemt og ligetil at komme i vandet ved Knud Rasmussen statuen.
Mange af mine Divemaster- og - instruktørkursusdyk foregik ved Knud Rasmussen statuen.
Hvis man kigger godt efter, kan man være heldig at møde en tangnål.
Tekst: Thomas Senger Grønfeldt
Hvis det er et dykkersted, jeg altid vender tilbage til, er det Knud Rasmussen Statuen nord for København.

Jeg har dykket mange steder i verden, fra tropiske rev på Zanzibar til Islands kolde vande. Men hvis jeg kigger ned igennem min logbog, er der et sted, der optræder oftere end noget andet, og det er Knud Rasmussen Statuen. Når jeg kommer hjem fra en af mine efterhånden mange rejser til udlandet for at dykke, er det altid når jeg dykker her første gang efter hjemkomsten at jeg også dykkermæssigt føler jeg er kommet hjem. Øresund sødlige brakvand på min tungespids når jeg tager regulatorens andettrin i munden fortæller mig at jeg er hjemme igen, lige så meget som Middelhavets skarpe, salte smag fortæller mig at noget nyt venter.
De fleste dykkere i København og omegn kender Knud Rasmussen Statuen. Placeret ved Strandvejen lige nord for Charlottenlund og kort inden den berømte Bellevue Strand, står der en fin statue af den danske opdagelsesrejsende Knud Rasmussen og spejder ud over vandet. Hvorfor han står og spejder mod Sverige, når han nu er kendt for at have rejst i Grønland er et godt spørgsmål. Men står der, det gør han, på en lille plads bygget ud i vandet og med en lav mur omkring. Lige foran statuen er der en åbning i muren og en stentrappe ned til vandet. Og ud for statuen er der et rigtigt godt, lokalt dykkersted.

Så hvorfor lige det her sted?
At det nærmest ligger i min baghave er en del af det. Jeg har boet i København i mere end 10 år, og for det meste i den nordlige del af byen. Det gør bare at Knud Rasmussen Statuen er et rigtigt oplagt dykkersted for mig. Jeg slipper for at skulle igennem byen for at komme til Amager Strandpark (noget der kan være rigtigt rart at slippe for især hvis man vil dykke lørdag formiddag eller lave et fyraftensdyk på en hverdag), og der er ikke så langt som til Trykkerdammen ved Helsingør. Og så har jeg bare haft rigtig mange af mine bedste dyk på det sted. Det føles altid som at komme hjem at dykke der. Nok også fordi mange af mine Divemaster- og instruktørkursusdyk foregik netop der.
Ud fra trappen skal man først forcere en ret stenet bund, men der bliver heldigvis ret hurtigt dybt nok til at man ikke risikerer at falde, og der er også sandbund både nord og syd for trappen, hvis man går lidt ud. Dybderne er ikke ekstreme, op til 5 meter indenfor det område de fleste opholder sig i, men hvis man søger længere ud, og ved hvor man skal svømme hen, kan man også finde større dybder. Men det er nu ikke dybden man kommer efter, men...

Læs hele artiklen i NetMag #24...





SOME images:
Knud Rasmussen spejder ud over vandet i Øresund.
Det er nemt og ligetil at komme i vandet ved Knud Rasmussen statuen.
Mange af mine Divemaster- og - instruktørkursusdyk foregik ved Knud Rasmussen statuen.
Hvis man kigger godt efter, kan man være heldig at møde en tangnål.