DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Team DYK i Aqaba dag 1 – Cedar Pride

Cedar Pride.
Foto: Alex Dawson
Cedar Pride.
Foto: Torbjörn Gylleus
Cedar Pride.
Foto: Alex Dawson
Cedar Pride.
Foto: Alex Dawson
Tekst: Frederik Isaksson & Alex Dawson
Jordan er et land, der grænser op til flere større nationer, og mod Rødehavet er der kun få kilometer kystlinje. På trods af den relativt korte kyst er der utrolig meget at opleve under vandet, men også på land. Vi på DYK, har besøgt Aqaba i en uge med dykning, vidundere og eventyr sammen med nogle af vores ambassadører. For at skabe kunstige rev og for at give dykkere noget spændende at udforske, har man sænket fly, luftværnskampvogne og skibe. Cedar Pride er et af dem, og på en magelig dybde, så alle certificerede dykkere kan være med. Vraget er meget dramatisk landet på to små bjerge, så man uden større problemer kan svømme under vraget, ofte sammen med stimer af fisk.

Det er et smukt vrag, som blev sænket efter en brand, og nu har fået forlænget livet som boplads for tusindvis af fisk. Vraget har efter 34 år på bunden blevet ganske smukt dækket til af både bløde og hårde koraller. Vraget ligger på siden, og er renset for alle miljøgifte, så det ikke udgør en risiko for det rev, det hviler på.
Alex Dawson har været her før, men for mig var det det første besøg. Vraget er større end jeg først troede og der skal en del dyk til at komme helt rundt om alle delene. Som den fotograf han er, svømmer Alex mod skibets agterende og skruen, der stikker ud fra bunden. Selv svømmer jeg langsomt frem mod det, der møder mig først hvilket er skibets bund, uden at vide hvad jeg har i vente. Så jeg svømmer efter Alex mod skruen, og da jeg drejer om hjørnet åbner der sig et fantastisk sceneri. Agterstævnen tårner sig op med sine vindinger, skibets overbygning kommer ind i mit synsfelt, overalt er der bløde og hårde koraller, fisk svømmer forbi over det hele. Omkring masterne, der rager ud fra vraget, næsten parallelt med bunden, sværmer anthias (pseudantias squamipinnis) og her og der stikker en klovnefisk (Pomacentridae amphiprionae) sit lille ansigt ud fra en anoemone. En sort slangestjerne går forbi på en væg da jeg lader min lygte lyse ind i en af de relativt mørke huller der åbner sig ind i vraget.

Dykningens dovenskab
Alex arbejder i hjørnet, kameraet fanger scenarier, mens jeg dovent nyder dykningens mysterier, tænksomhed og ro, samtidig med at masser af ting sker for øjnene af mig. For det er min opgave, at tage et dykkersted og den oplevelse den er, ind, så jeg senere kan udtrykke den i ord, som kan forstærke de billeder Alex tager.

Historie
Cedar Pride ligger mellem dykkerstederne Rainbow reef og Tarmac Five, alle dykkerstederne på kysten ligger tæt. Skibet hed fra starten Monte Dos og blev bygget i 1964 i Spanien, og skiftede allerede samme år navn til Puerto de Pasajes. I 1969 var det igen tid til et nyt navn, og det blev San Bruno. Først i 1978 fik skibet det navn det er kendt under i dag, Cedar Pride. Da Cedar Pride lagde til i Aqaba i 1982 udbrød der brand, hvilket gav alvorlige…
 

Læs hele artiklen i NetMag #27...





SOME images:
Cedar Pride. Foto: Alex Dawson
Cedar Pride. Foto: Torbjörn Gylleus
Cedar Pride. Foto: Alex Dawson
Cedar Pride. Foto: Alex Dawson