Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

Thailand fra øst til vest – Vestthailand

I de dage vi dykker med Kon-tiki fra Koh Lanta, har vi vores bedste dyk omkring Koh Haa – de fem øer, som navnet betyder på Thai.
Oftest laver man ét dyk på King Cruiser og kombinerer det med andre dyk i området.
Hvis dykkestederne stort set er de samme, hvad er så forskellen på en ferie omkring det sydlige Andamanerhav alt efter om man vælger Phuket, Ao Nang eller Koh Lanta som udgangspunkt?
Som dykkedestination byder Phuket på alt fra korte dyk direkte fra stranden i Kata til halv- og heldagsudflugter. Har I kun en formiddag eller eftermiddag, er der koralrev, men også fine muck-dyk tæt på både Kata- og Karonstrandene.
Tekst & Foto Jesper Kjøller
Fra Øst til Vest – Thailand er bedst! Om du skal vælge østkysten eller vestkysten kan være en svær beslutning og afhænger af personlige referencer. En dykkerferie i Thailand skal ikke kun bedømmes ud fra dykningens kvalitet – nogle af dykkene er fremragende, andre er blot helt ok, uden at være prangende. Generelt vil dykningen i vest måske være af højere kvalitet, men i øst får du måske mere tropisk idyl og en mere afslappet stemning. Det er svært at vælge, men kombinationen af maden, de øvrige aktiviteter, det milde klima, det lune vand, de hvide strande, de lave priser og de altid smilende thaier, er uforlignelig og uanset om du dykker i Andamanerhavet eller den Thailandske bugt, vil du få en god dykkerferie i Thailand.

Andamanerhavet
Sagen er den, at man faktisk kan vælge i mellem mange forskellige destinationer med hver deres særpræg på land, men med den fællesnævner, at man kan dykke på de samme dykkesteder i det sydlige Andamanerhav.
Hvis dykkestederne stort set er de samme, hvad er så forskellen på en ferie omkring det sydlige Andamanerhav alt efter om man vælger Phuket, Ao Nang eller Koh Lanta som udgangspunkt? Vi besøger tre forskellige ferieområder i samarbejde med Kon-tiki, der har dykkercentre mange steder i Vestthailand. 

Phuket
Hvis vi starter længst mod vest, er Phuket den klassiske destination, der med sin størrelse og sin store variation kan tilfredsstille næsten alle, uanset om man er på familieferie, et par der er på romantisk sol- eller dykkeferie, eller om man er et par venner, der ud over dykning om dagen også gerne vil have lidt fest i gaden om aftenen. Det handler blot om, hvilket område af Phuket, man vælger.
Phuket er en bjergrig ø. Den er Thailands største, og den ligger midt på vestkysten. De fleste når frem via de daglige indenrigsfly fra Bangkok eller med charterfly direkte fra Skandinavien til Phukets lufthavn på nordsiden af øen.
Det vestlige Phuket har lange, fine badestrande med Patong, Karon og Kata som de bedst kendte og populære.
Som dykkedestination byder Phuket på alt fra korte dyk direkte fra stranden i Kata til halv- og heldagsudflugter. Har I kun en formiddag eller eftermiddag, er der koralrev, men også fine muck-dyk tæt på både Kata- og Karonstrandene. Blandt Phukets endagsudflugter dominerer destinationerne Shark Point, Anemone Reef, vraget King Cruiser , Koh Doc Mai, Racha Yai og Racha Noi. Dykningen med day boats udgår fra Chalong Pier, der er så lang, at man transporteres med bus til og fra bådene for enden af molen. 

Ao Nang
Længere mod øst på fastlandet, ca. to timers transfer i bil finder man Krabi-provinsen med resortbyen Ao Nang. Her er tempoet lavere end på den nogen gange hæsblæsende Phuket, og gadebilledet er mere præget af familier på ferie. Der er dog stadig McDonalds og Starbucks for dem, der har den slags tilbøjeligheder.
Grundlæggende er der to forskellige dykkedage, når man dykker fra Ao Nang. Enten tager man Kontikis store båd ud til Phi Phi, eller til King Cruiser-området, hvor også Shark Point og Anemone Reef ligger inden for kort afstand. Ellers også dykker man lokalt på øerne tættere på Ao Nang.
Kon-tiki i Krabi ligger centralt på hovedgaden, få minutters gang fra de store, brede trapper, der fører ned til stranden. Herfra går utallige longtail-både ud til Ao Nang Beach, der er utilgængelig fra landsiden. Og det er også longtails, der sejler dykkere og snorklere ud til en af de tre dykkebåde.
Når man skal til Kon-tikis ”husrev”, de lokale dyk, der ligger 45 minutters sejlads fra stranden, sejler man forbi den grotesk formede klippe på Chicken Island for at komme til området, der især rummer glimrende makro- og muck-dykning. Dykkene er ikke særlig dybe – maksimalt 12-15 meter – så man har glimrende tid til at udforske området, der blandt andet byder på flere forskellige former for søheste og tudsefisk. 

Koh Lanta
Sydvest for Krabi finder man øen Koh Lanta, der er den mindst udviklede af de tre turistområder. Her er ingen sexturisme og larmende partygader – det hele foregår i et roligt tilbagelænet tempo, hvor familierne og backpackers dominerer billedet, og priserne er noget lavere. Der findes en række større og mere luksuriøse resorts lidt uden for Saladan, men ellers er der ret primitive, men superhyggelige og billige indkvarteringsmuligheder i selve byen.
I de dage vi dykker med Kon-tiki fra Koh Lanta, har vi vores bedste dyk omkring Koh Haa – de fem øer, som navnet betyder på Thai. Vi sejler hertil på omkring to timer. Her er sigten bedre end de andre steder længere oppe i den nogen gange lidt grumsede bugt. Og de dramatiske kalkstensklipper knejser over vandet og skaber et spændende dykkelandskab, også under vandet. Det er et fantastisk syn. Vi tilbringer lang tid på en enkelt koralknold, der er omsværmet med glasfisk. Her finder vi næsten alle de livsformer, der lever i Andamanerhavet samlet på ét sted. Et andet højdepunkt er grotterne ved Koh Haa Yai, der tilbyder mange fotomuligheder.

King Cruiser
Det ligger stadig ikke helt klart, hvad der gik galt da King Cruiser gik på grund. Bilfærgen sejlede præcis den samme strækning hver dag mellem Phuket og Phi Phi Island, så kaptajnen burde vel efterhånden kende ruten. Ikke desto mindre sejlede han durk ind i Anemone Reef den 4. maj 1997 – på en dag med god sigt og fint vejr. Sammenstødet flåede et ordentligt hul i skroget, og det tog ikke mere end 17 minutter, før King Cruiser var forsvundet under overfladen et stykke væk fra revet. Alle 561 passagerer blev heldigvis reddet.
Ikke mange år efter forliset blev King Crusier et populært dykkemål. Ikke mindst fordi det er det eneste vragdyk i området, så dykkere med hang til metal kan få deres appetit stillet. Men selv om du normalt ikke er så meget for vragdykning, er det et fabelagtigt dyk på grund af den...

Læs hele artiklen i NetMag #6...





SOME images:
I de dage vi dykker med Kon-tiki fra Koh Lanta, har vi vores bedste dyk omkring Koh Haa – de fem øer, som navnet betyder på Thai.
Oftest laver man ét dyk på King Cruiser og kombinerer det med andre dyk i området.
Hvis dykkestederne stort set er de samme, hvad er så forskellen på en ferie omkring det sydlige Andamanerhav alt efter om man vælger Phuket, Ao Nang eller Koh Lanta som udgangspunkt?
Som dykkedestination byder Phuket på alt fra korte dyk direkte fra stranden i Kata til halv- og heldagsudflugter. Har I kun en formiddag eller eftermiddag, er der koralrev, men også fine muck-dyk tæt på både Kata- og Karonstrandene.