DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

UV-Fotoskole: Lektion 6 – Blitz

Afstanden kræver lange blitzarme.
Manta point, Ishigaki, Japan.
Sony A7R II, 2 x Sea&Sea YS-D1, Sony 16-35mm, ISO-640, f/16, 1/100 s
Når motivet er meget nær trækker du blitzene ind mod kameraet.
Lampeglas i værkstadet på Fujikawa Maru, Truk Lagoon.
Sony A7R II, 2 x Sea&Sea YS-D1, Sigma 15mm, ISO-800, f/14, 1/50 s
Ønsker man at oplyse kun ét objekt i forgrunden anbefales “inward lighting”.
Keramaöarna Island, Japan.
Sony A7R II, 2 x Sea&Sea YS-D1, Sigma 15mm, ISO-640, f/16, 1/100 s
Med ”rabbit ears” kan man oplyse et område uden at få backscatter.
Gallionsfigur ved stævnen på vraget Bodekull, Dalarö.
Olympus EM-5, Panasonic 8mm, 2 x Sea&Sea YS-110a, ISO-800, f/3.5, 1/25 s
Tekst og Foto: Torbjörn Gylleus
Da jeg som 12-årig for første gang tog mit Minolta Instamatic kamera med under vandet, brød jeg mig ikke så meget om at billederne blev blege og blålige. Det var fantastisk at kunne fridykke med kameraet ned til en stenet bund, som blev foreviget på en kvadratisk 16mm film. Kameraet havde ovenikøbet en indbygget blitz, men problemet var at blitzen var placeret få centimeter fra linsen, hvilket gav en forfærdelig backscatter og gjorde den nærmest uanvendelig.

Senere tog jeg mit Open Water certifikat og rejste til Rødehavet på min første dykkerrejse. På dykkercentret Colona i Hurghada lejede jeg et analogt kamera med ekstern blitz. Undervandsbillederne fra den rejse blev en del bedre og jeg kunne for første gang få farverne frem på mine billeder.
Jeg savnede stadigvæk grundlæggende kundskaber om hvordan en undervandsblitz skulle anvendes og levede i troen om at jeg bare skulle bruge så meget lys at motivet blev lyst op når jeg tog mine billeder, men det viste sig at være en forkert metode, der blot resulterede i en masse kedelige billeder fyldt med oplyste partikler.
Efter mange mislykkedes billeder begyndte jeg at lære, og forstod til sidst, at det handler om at kunne kontrollere det kunstige lys for at balancere det i kombination med det naturlige lys, for at kunne skabe et billede, som formidler følelsen af at dykke og er interessant for beskueren.

Blitze
En eller to?
Lysspredning
TTL
Kabel eller fiber?
Blitzarme
Position ved forskellige typer fotografering
Fokuslys
UV-fotograf Rikard Godlund

Blitz
Blitze kan virke som en dyr investering, og som jeg nævnte i forrige lektion, så kan man komme ganske langt uden blitz. Når man befinder sig i miljøer, hvor der ikke er naturligt lys eller hvis man vil have farverne frem på sine motiver, så kræves der en eller anden form for kunstigt lys. Vi kan benytte blitz til at belyse et motiv i forgrunden. På kompaktkameraer kan vi bruge den indbyggede blitz til nærbilleder, men den har et meget begrænset anvendelsesområde.
Både for blitze vi bruger på land og under vandet, angives styrken som ledetal, eller guide number på engelsk. Ledetallet er en måde at sammenligne blitze på: des større ledetal des kraftigere blitz. Det ledetal som angives på blitzen gælder ved fuld styrke og ISO 100. Tallet divideres med afstanden til motivet i meter, for at beregne hvilken blænde kameraet skal indstilles på. Ledetallet gælder dog for fotografering på land og det er derfor nødvendigt, at tage hensyn til vandets påvirkning af lyset.
Mange UV-fotografer vælger stadigvæk at beregne blændeindstillingen med hjælp af blitzens ledetal, men efter den digitale revolution vælger de fleste idag at køre blitzindstillingerne på fornemmelsen eller erfaring. Selv tilhører jeg den sidste kategori.

En eller to?
En blitz har en begrænset rækkevidde og kan som udgangspunkt kun lyse et motiv op i forgrunden, som maximalt er nogle meter væk, men det afhænger jo også meget af sigten. I en mørk grotte med krystalklart vand og lyse vægge kan blitzen række betydeligt længere.
Hvis du kun benytter en enkelt blitz, får du fine skygger og lidt mere dramatik, men det kan være svært at få en jævn belysning på hele motivet når du fotograferer med vidvinkel. To blitze er derfor at foretrække og giver mere fleksibilitet. Man bør anvende blitze af samme model, eller i det mindste med samme farvetemperatur for at opnå det bedste resultat.
Farvetemperaturen på det lys blitzene giver angives i Kelvin (K), og lys over 5000K betegnes som koldt lys mens en lavere værdi giver et varmere lys.

Lysspredning
Spredningsvinklen er også en vigtigt egenskab at tage i betragtning når du vælger blitz. Til ekstrem vidvinkel og fisheye vil man gerne have en så bred og jævn spredning som muligt. Et vigtigt tilbehør er diffusers, der monteres foran blitzen for bedre at sprede og blødgøre lyset. Jeg anvender næsten altid diffusers når jeg selv fotograferer under vandet.
En snoot er et rør, der monteres på blitzen eller får lys via en fiber og anvendes i modsætning til diffuseren til at begrænse lysets spredning. På denne måde kan man belyse et mindre objekt eksempelvis en fisk, nøgensnegl eller koral og lade området omkring være mørkt. Det er effektfuldt til at isolere objektet og bruges mest ved makrofotografering, men fungerer også til vidvinkel.

TTL
TTL betyder Through The Lens og indebærer, at kameraet automatisk justerer mængden af lys som blitzen skal give. Det sker ved at en forblitz belyser motivet og reflekterer lyset tilbage, hvor kameraets indbyggede lysmåler beregner den nødvendige lysmængde.
Da jeg var helt grøn som UV-fotograf forsøgte jeg at anvende TTL til vidvinkelfoto med rigtig dårligt resultat. Jeg har ikke brugt TTL siden da og bruger nu kun med manuelle indstillinger. TTL kan dog være ganske nyttigt for nybegyndere eller hvis man vil slippe for at skrue på blitzindstillingerne ved makrofotografering, TTL har tendens til at give et lidt fladt og ensformigt lys.

Kabel eller fiber?
Der er to forskellige måde at udløse blitzene fra kameraet. På ældre blitze var det kun kabler som blev brugt og det er også i dag jævnligt brugt.
Til kompaktkameraer og også på nyere systemkameraer benytter man ofte lysfiber til at lede lys fra den interne blitz eller en LED-lampe på kameraets hotshoe, hvilket trigger den eksterne blitz. Fordelen med fiber fremfor kabel er at de er billigere, mere fleksible og de kræver ingen gennemføring til huset, som kan forårsage lækage.
Man er dog begrænset af synkroniseringstiden på den interne blitz, hvilket gør at man ikke kan fotografere med ekstrem korte lukkertider. Det er ikke noget jeg selv har oplevet som et problem, men det kan være godt at kende til.

Blitzarme
Blitzene monteres på blitzarme, som er fastgjort på toppen af håndtagene eller alternativt på selve kameraets tray, hvis der ikke er håndtag. Arme med kuglehoveder og skrueklemmer er det mest almindelige. For at kunne justere blitzen i forskellige positioner til forskellige motiver er det godt med to arm-sektioner med tilstrækkelig længde. Det gælder i høj grad når man leger med vidvinkel, her bruger jeg selv arme med en sammenlagt længde på 70 cm til hver blitz. Ulempen med lange arme er at det kan blive uhåndterligt og flagrende med meget modstand i vandet.
Det er godt at kunne ændre på sektionerne for at afkorte eller forlænge armene. Til makrofotografering kan man vælge korte varianter og de mest almindelige arme er på omkring 30 cm.

Position ved forskellige typer fotografering
Der findes fotografer, som lader sine blitze forblive i samme position hele tiden. Det gjorde jeg også tidligere, men for at kunne kontrollere lys og skygger på motivet er det nødvendigt at justere blitzarmene hele tiden.
I grundpositionen til vidvinkel trækker man armene halvt ud således, at blitzene er i linje med objektivet for samtidig at flytte dem lidt bagud med en let vinkel væk fra kameraet. Det handler om kun at belyse motivet og oplyse vandet imellem så lidt som muligt for at undgå backscatter.
Når jeg eksempelvis fotograferer en stor djævlerokke på flere meters afstand trækker jeg armene helt ud og giver fuld effekt på blitzen. Des tættere jeg er på motivet des tættere trækker jeg blitzene ind mod kameraet og skruer ned for styrken. Hvis jeg er meget nær motivet, må jeg sikre mig, at porten eller domen ikke skygger motivet, hvorfor jeg flytter blitzene lidt frem.

Rabbit ears og Inward lighting
En anvendelig blitzposition når man skyder vidvinkel er den som kaldes “rabbit ears”, hvor man trækker blitzen op som kaninøre over kameraet. Lyset kommer dermed oppefra og giver et stærkt og samlet lys. Det er anvendeligt når man skal belyse et større isoleret motiv uden at det giver for meget lys i forgrunden. En anden teknik som gerne anvendes til makrofotografering er “inward lighting”, hvor man peger blitzene ind mod hinanden for at belyse motivet, men samtidig undgår at belyse baggrunden. Det fungerer faktisk godt til vidvinkel også, hvis man er meget tæt på motivet. Jeg plejer at...
 

Læs hele artiklen i NetMag #8...





SOME images:
Afstanden kræver lange blitzarme. Manta point, Ishigaki, Japan. Sony A7R II, 2 x Sea&Sea YS-D1, Sony 16-35mm, ISO-640, f/16, 1/100 s
Når motivet er meget nær trækker du blitzene ind mod kameraet. Lampeglas i værkstadet på Fujikawa Maru, Truk Lagoon. Sony A7R II, 2 x Sea&Sea YS-D1, Sigma 15mm, ISO-800, f/14, 1/50 s
Ønsker man at oplyse kun ét objekt i forgrunden anbefales “inward lighting”. Keramaöarna Island, Japan. Sony A7R II, 2 x Sea&Sea YS-D1, Sigma 15mm, ISO-640, f/16, 1/100 s
Med ”rabbit ears” kan man oplyse et område uden at få backscatter. Gallionsfigur ved stævnen på vraget Bodekull, Dalarö. Olympus EM-5, Panasonic 8mm, 2 x Sea&Sea YS-110a, ISO-800, f/3.5, 1/25 s