DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Vrag i sigte: S/S War Fundy – En canadisk frue i mahogni

Det var tåget, da War Fundy gik på grund, lige syd for Grundkalls fyrtårn, hvor hun hængte med forstavnen på en klippe. Fartøjet havde en 32-mands besætning, og da alle havde forladt hende, stod vandet allerede højt og steg hurtigt. Den næste dag blev der lavet et andet forsøg på at redde skibet, men hård nordenvind og høj sø gjorde det umuligt, og efter en dag gled hun af klippenskæret og gik til bunds.
Inde i baken, i den forreste del af skroget, sidder to håndvaske på en væg. Efter at have taget billeder i det ret snævre rum foretager jeg en helikoptervending og svømmer ud igen.
Et af de mest fotogene motiver på War Fundy er det store reserveanker, der står på sin plads foran lastrummet ved indgangen til baken.
Inde i vraget er der masser af rum at udforske, og det er let at orientere sig takket være sidegangene, der løber på hver side.
Tekst og Foto: Torbjörn Gylleus
Langt ude i Ålands hav, lige syd for Grund- kallens fyr, ligger vraget af dampskibet War Fundy som forliste i efteråret 1920. Det er et seriøst stykke fartøj, bygget i honduras mahogni, og det anses af nogle som Øster- søens smukkeste vrag. At svømme hen over det mørke trædæk med dets grove dæks- planker er en lækker fornemmelse – og som trævrags-entusiast er jeg nok tilbøjelig til at være enig; det er et af de fornemste vrag jeg har dykket på.

Historie War Fundy blev bygget 1918 i St Johns i Canada, midt i krigens flammer. Hun var et af mange fartøjer af samme type hvis navn alle startede med “War” – med andre ord bygget under krigen. Det var et relativt stort fartøj på i alt 3000 dwt og med en længde på 76 meter. Hun var et moderne skib med elektrisk belysning og blev tilmed forsynet med en trådløs telegraf, som der blev skrevet om i aviserne på det tidspunkt. Ifølge Lloyds optegnelser, blev hun registreret af den franske ejer, Achille Bayart & Fils, mellem 1919 og 1920. I de officielle statistikker fra 1920 angives hjemstedet dog som London.
Tirsdag den 7. september 1920, var hun på vej til Gävle fra Blyth i England med 1497 tons kul, bestilt til jernproduktion i Gästrikland. På grund af tåge grundstødte hun lige syd for Grundkallens fyrtårn og hang med stævnen på en klippe med 14 favne vand over agterstavnen. Onsdag gik firmaet Neptuns dampskib af samme navn ud fra Furusund for at redde skibet og dets besætning. Vel fremme konkluderede man, at det eneste man kunne gøre, var at tage besætningen ombord og transportere dem til Öregrund, hvor de ankom ved 10-tiden om morgenen torsdag. War Fundy havde en 32-mands besætning, og da alle havde forladt skibet, stod vandet allerede højt og steg hurtigt. Den følgende dag gjordes endnu et forsøg på at redde skibet, men den hårde nordenvind og en hård sø gjorde det umuligt, og efter ca. et døgn gled hun af grundstødningen og gik til bunds.

Dykning
War Fundy ligger ligesom andre højt rangerede vrag langt ude på havet, midt i en labyrint af forræderiske skær. Farvandet ud for Gräsö er formentlig et af de mest vanskelige at navigere i Østersøen, så det er ikke tilfældigt, at der er et antal vrag herude. Det bør være i roligt vejr, hvis du vil ud til vraget, da der ikke er nogen øer at søge ly bagved herude på Ålands hav. For mig er det tredje gang jeg er på vej ud til War Fundy, og det er en dejlig sommerdag i midten af juli med perfekt vejr. Vi forankrer og på afstand kan jeg se Grundkallens fyr, som er det eneste faste punkt på det åbne hav. Opblomstringen af alger er startet, og de lysegrønne striber ses på overfladen. Efter et check af udstyret hopper vi i og svømmer ned gennem algesuppen. Sigten er som regel meget god her, men denne gang virker det håbløst. Lige før vi når vraget, kommer vi ned i et springlag, hvor det til min store glæde...

Læs hele artiklen i NetMag #37...

SOME images: