DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

6. aug 2013

Dreamliner i Kastrup

  I eftermiddag landede Norwegians første 787 Dreamliner i Københavns Lufthavn. Det er første gang nogensinde, at flytypen besøger Danmark. Norwegian har indsat flyet en gang dagligt mellem København og Oslo i løbet af den næste uge. Dreamlineren flyver i øjeblikket rundt i hele Norwegians europæiske rutenet, inden flyet skal indsættes på selskabets langdistanceruter til New York og Bangkok senere i august.  

Dreamliner-landingen var noget af et tilløbsstykke og flyspottere og entusiaster var mødt talstærkt op på Flyvergrillen ved Københavns Lufthavn for at se Boeings nyeste tilføjelse til flyfamilien. Norwegian har i alt bestilt otte 787 Dreamliner, der kaldes verdens mest moderne passagerfly. Fra 29. november sættes Dreamlineren ind i fast trafik fra Københavns Lufthavn, når Norwegian starter sin første direkte langdistancerute til Fort Lauderdale i Florida.

Københavns Lufthavns ruteudviklingschef, Ole Wieth Christensen ser store muligheder i Boeings nye passagerfly:

– 787 Dreamliner er en topmoderne flytype, der passer utrolig godt til en lufthavn af vores størrelse. Så vi ser frem til, at Norwegian til november er klar med direkte flyvninger fra København til Fort Lauderdale, der ligger blot 45 minutters kørsel fra Miami,  siger Ole Wieth Christensen

Ved ankomsten til Københavns Lufthavn fik flyet en traditionel hilsen inden for branchen, da lufthavnens brandbiler lavede en bro af vand, som flyet kunne køre igennem på sin vej ind til gate C10. Herefter kunne de første danske passagerer gå om bord på flyet efter at have fået lidt godt til ganen for at fejre den særlige dag, og så kunne Dreamlineren igen lette og sætte kursen mod Oslo.

Dreamlineren har mange fordele, som passagererne vil få glæde af. Det indvendige lufttryk gør, at kabinemiljøet i højere grad føles som på jorden, hvilket reducerer typiske ”jetlag-symptomer” som hovedpine og muskelsmerter. Flyet er produceret af lette kompositmaterialer og bruger 20 procent mindre brændstof end fly af tilsvarende størrelse i dag.

Øvrige nyheder
  • Stage eller Sidemount - hvad er forskellen?
27. nov 2012

Stage eller Sidemount - hvad er forskellen?

Sidemount er en relativ ny dille, men princippet om at bære flaskerne i siden i stedet...
  • Suunto Black D6i All Black
26. nov 2012

Ulv i nye klæder - Suunto Black D6i All Black

Suunto D6i er nu tilgængelig i en All Black Steel-version, der tegner til at blive årets...
  • Til reception på "Livet under overfladen"
25. nov 2012

Til reception på "Livet under overfladen"

I fredags var der reception i anledning af, at der er udgivet en ny bog med billeder fra...
  • Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag
24. nov 2012

Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag

Du behøver ikke rejse helt til Truk på den anden side af kloden, hvis du har lyst til at...
  • Nyt finning-forbud er ikke godt nok
23. nov 2012

Nyt finning-forbud er ikke godt nok

Et EU-flertal har valgt at vedtage et forslag, der har til hensigt at lukke det hul, der...

Sider