Haj-våben sladrer om ændringer i økosystemet

Gilbertøerne er en af flere øgrupper, som til sammen danner østaten Kiribati i Stillehavet. Hajer er en vigtig del af økosystemet i denne del af Stillehavet. Hajer har også spillet en vigtig, kulturel rolle for befolkningen på Gilbertøerne. Det fremgår af et nyt studie lavet af forskere ved Field Museum of Natural History i Chicago, USA.

I museer rundt omkring i verden findes der mange vidnesbyrd om hajernes kulturelle betydning på øerne i form af spektakulære våben lavet med hajtænder.

– Disse våben var målet for intens samlevirksomhed fra naturhistoriske museer fra midten til slutningen af 1800-tallet, skriver forskerne i tidsskriftet PLOS One.

I Chacagos Field Museum of Natural History findes der alene mere end 120 af dem.

De har fundet ud af, at der er brugt tænder fra ikke mindre end otte forskellige arter. Blandt andet blev der brugt tænder fra den frygtede tigerhaj, som på Gilbertøerne blev kaldt 'te tababa'.

To af hajarterne findes imidlertid ikke længere ved Gilbertøerne. Carcharhinus obscurus og C. sorrah er to arter i blåhajfamilien, som, efter våbnene at dømme, var almindelige på øerne i 1800-tallet, men nu er væk.

Dermed kan de gamle våben i museerne fortælle en historie om økosystemer i ændring.

Globalt er Carcharhinus obscurus regnet som sjælden og C. sorrah som sårbar. Dette ifølge IUCNs, International Union for Conservation of Nature and Natural Resources, liste over truede plante- og dyrearter.

Kilde: Videnskab.dk