DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

6. okt 2013

Ny forklaring på liv i havets ørken

Under havets overflade findes der også ørkenagtige områder, som for eksempel store dele af tropiske have som Det caribiske hav, Stillehavet og Det indiske ocean. Her er der meget få næringsstoffer til rådighed, og dem der er, bliver på det nøjsomste udnyttet og genbrugt. Svampe er det manglende link mellem mikroalger og fiskene i tropiske koralrev.

Der er dog noget paradoksalt disse ørkenlandskaber, da man netop her kan finde kæmpestore koralrev, hvor økosystemer med masser af vandplanter, krebsdyr og fisk i høj grad trives. Revenes eksistens har derfor undret forskningsverdenen, men nu kommer et forskerhold med et bud på, hvordan revene lever og overlever.

Koraler og alger ved koralrevene udskiller tonsvis af organisk materiale, hvoraf størstedelen bliver opløst til små partikler i vandet. På åbne hav bliver størstedelen af partiklerne spist af plankton, som igen bliver spist af mindre dyr som krebsdyr og snegle, hvorefter basis er på plads for resten af fødekæden.

På nogle særlige grottelignende steder omkring revene, er det imidlertid lidt andre forhold, der gælder. Op mod to tredjedele af revenes overflader består af lange sprækker, revner og hulrum, og her viser det sig, at den plankton der lever her, på ingen måde kan være i stand til at omdanne alle de partikler, som revet udskiller.

I fredags i tidsskriftet Science offentliggjorde en gruppe hollandske forskere svaret på, hvorfor partiklerne alligevel bliver omdannet, og fødekæden startet.

Forskerne har fundet ud af, at der i områderne ved revet findes nogle særlige svampe, der er ekstremt effektive til at omdanne det organiske materiale. I artiklen skriver forskerne, hvordan svampene bruger 30 minutter på at omsætte, hvad mikrobakterier kan klare på 30 dage. Når svampene lever tæt på revene, sørger de for, at næringen i det organiske materiale fra koralrevene, forbliver i revsystemet.

Med denne kolossale mængde næring, ville man forvente, at svampene meget hurtigt ville blive meget store, men dette er imidlertid ikke tilfældet. Undervandssvampene har nemlig verdens til dato absolut hurtigste celle-cyklus, hvor celler på svampens overflade deler sig hver 6. time. Som et modsvar til den hurtige produktion af celler, udskiller svampen lige så mange gamle celler, sådan at den samlet beholder en nogenlunde stabil kropsmasse.

Og her kommer så endelig de hollandske forskeres resultater ind I billedet. De har nemlig fundet ud af, at det er disse døde celler, kaldet detritus, som mætter dyr som eremitkrebs og snegle, og som linker til resten af fødekæden i koralrevene.

Fordi svampe også dominerer koralrev i resten af verden, er næste skridt at finde ud af, i hvor høj grad denne biologiske sti har betydning for koralrevenes økosystemer. Derefter kan man se på, hvordan man kan tænke svampene ind i strategierne for at bevare verdens koralrev.

Kilde: dr.dk

Øvrige nyheder
  • Nyt finning-forbud er ikke godt nok
23. nov 2012

Nyt finning-forbud er ikke godt nok

Et EU-flertal har valgt at vedtage et forslag, der har til hensigt at lukke det hul, der...

Sider