DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

26. aug 2013

Spies sætter Egypten på pause

Nu sættes Egypten for alvor på ”hold” hos Spies, der er Danmarks største rejsearrangør. Efter planen ville selskabet genåbne de egyptiske rejsemål den 14. oktober, men nu sker det tidligst efter nytår – alt efter hvordan situationen udvikler sig. Det betyder, at op mod 7.000 Spies-gæster frem til årsskiftet skal finde alternative rejsemål til deres solferie.

- Indtil sommersæsonen slutter i oktober, kan vi tilbyde de rejselystne sol og varme i de populære ferielande omkring Middelhavet. Derefter starter vintersæsonen, og her er Egypten og De Kanariske Øer normalt de mest ”nærliggende” rejsemål med sol og varme. Selv om vi har måttet kæmpe hårdt med de store rejselande i Europa om landingstilladelser til vores fly og de sidste få ledige hotelsenge på De Kanariske Øer, har vi fået fingre i så mange, at vi frem til mindst nytår kan omlægge vores Egypten-fly til Gran Canaria, Tenerife og Fuerteventura, siger kommunikationschef Torben Andesen fra Spies.

De fleste af efterårets rejser til Egypten var planlagt til en uges varighed. – Derfor vil Thailand og Caribien med flyvetider over 10 timer ikke være oplagte alternativer for de fleste. Det vil til gengæld Gambia, som vi har repremiere på til efteråret. Her er garanteret sol og varme, intet jetlag på grund af landets placering på vestkysten af Afrika, og så er der meget at opleve uden for hotellerne – nøjagtig som i Egypten, siger Torben Andersen.

Øvrige nyheder
  • Til reception på "Livet under overfladen"
25. nov 2012

Til reception på "Livet under overfladen"

I fredags var der reception i anledning af, at der er udgivet en ny bog med billeder fra...
  • Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag
24. nov 2012

Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag

Du behøver ikke rejse helt til Truk på den anden side af kloden, hvis du har lyst til at...
  • Nyt finning-forbud er ikke godt nok
23. nov 2012

Nyt finning-forbud er ikke godt nok

Et EU-flertal har valgt at vedtage et forslag, der har til hensigt at lukke det hul, der...

Sider