DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

29. nov 2012

Surferhelt lærer militær at overleve ekstreme vandforhold

Surferhelt lærer militær at overleve ekstreme vandforhold
Militæret fra tre forskellige lande har henvendt sig til surferen Mark Visser, for at lære at overleve høje bølger på åbent hav.

Mark Visser er en australsk surferhelt, der er kendt for at kunne ride på de store bølger, og er stjernen i et kommende adventure tv-program, der hedder 9 liv.

Udfordringerne i tv-programmet er blandt andet at ride på en 12-meter høje bølger, og hoppe ud af et fly langt ude på havet med høje bølger.

For at forberede sig på den slags udfordringer, opfandt Visser nye undervandstræningsøvelser, der gjorde det muligt at overleve sådanne situationer, der tidligere blev betragtet som umulige at overleve.

De teknikker Visser udviklede under træningen, har fået opmærksomhed fra militære organisationer i hele verden. Han vil ikke fortælle hvorfra, men hele tre forskellige lande har henvendt sig til ham.

- Jeg kan ikke fortælle præcist, hvad det er, vi lærer dem, men målet er at kunne forblive mentalt rolig under ekstremt fysisk pres. Fortæller Visser til The Australian.

- De skal være hårdkogte nok til at overleve situationer, hvor langt de fleste ville gå i panik og dø. Vi har træningsteknikker, der kan hjælpe dig med at overvinde din rationelle tankegang og opnå fantastiske ting.

Da Visser udviklede øvelserne rejste han til Bahamas for at lære fra og træne med fridykkeren William Trubridge, som er den første, der dykkede til 100 meter uden assistance.

De ting han lærte her, brugte han til at designe øvelser for overlevelse under høje bølger. En af øvelserne går ud på at tømme sine lunger for luft, og derefter, uden at trække luft ind, synke ned på bunden af en pool og blive der i et minut og tredve sekunder, før man svømmer halvtreds meter.

- Vi lærer kroppen at bevæge sig med mindre oxygen. Derudover handler det om at forstå hvad kroppen er i stand til og at arbejde med grænserne. Det er ikke farligt, hvis man ved, hvad man gør.

Øvrige nyheder
  • Til reception på "Livet under overfladen"
25. nov 2012

Til reception på "Livet under overfladen"

I fredags var der reception i anledning af, at der er udgivet en ny bog med billeder fra...
  • Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag
24. nov 2012

Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag

Du behøver ikke rejse helt til Truk på den anden side af kloden, hvis du har lyst til at...
  • Nyt finning-forbud er ikke godt nok
23. nov 2012

Nyt finning-forbud er ikke godt nok

Et EU-flertal har valgt at vedtage et forslag, der har til hensigt at lukke det hul, der...

Sider