DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

2. dec 2012

Truk Lagoon – Tidsmaskine tilbage til Operation Hailstone

Truk Lagoon
Eventyret i udforskningen af den hemmelighedsfulde spøgelsesflåde i Truk Lagoon savner modstykke. Lagunen huser nogle af de bedste skibsvrag i verden, og den er en af oceanernes flotteste mirakler. I Stillehavets klare blå vand ligger omkring 70 vrag på havbunden. Gæstende dykkere bliver fængslede af undervandsmuseet i samme øjeblik, de stikker hovedet under overfladen.

Det var dette dyk, vi havde varmet op til hele ugen. San Francisco Maru var oprindeligt et ubetydelig japansk fragtskib, bygget i begyndelsen af det 20. århundrede. Hun ville sikkert ellers være blevet overset blandt de utallige andre vrag, der hviler i lagunen. De fleste af de handelsfartøjer, der lå for anker ved den japanske flådebase i Truk Lagoon, da amerikanerne angreb i februar 1944, ventede på reparationer, og var derfor ikke lastede.

San Francisco Maru derimod har fået tilnavnet Million Dollar Wreck. Hun var nemlig et af de få vrag, der var fuldt lastet, da hun gik ned!

Million-tilnavnet skyldes måske den militære værdi af hendes last, men andre mener, at det er værdien af alle de ødelagte undervandskameraer, der er gået til grunde under dykning på San Francisco. Hun ligger nemlig en del dybere end de fleste vrag i Truk – og i hvert fald dybt nok til, at mange tager deres billigere kamerahuse dybere end deres maksimale anbefalede operationsdybde.

Vi havde ellers dykket med nitrox30 hele ugen, men nu var der nitrox24 i flaskerne. Nogle dykkere foretrækker at medbringe en stageflaske med nitrox50 for at accelerere deres dekompression. Selv medbragte jeg en ekstra flaske med 30 %, som jeg kunne anvende, så snart jeg var lidt lavere end 40 meter.

San Francisco Maru ligger næsten lige på kølen med en svag hældning til bagbord. Hendes forreste mast står stadig oprejst og den kommer op til omkring 30 meters dybde. Som mange af vragene i Truk Lagoon, er denne mast dækket med koraller, svampe og mange andre marine livsformer. Glasfiskene omkring masten blev jaget rundt af en bande stædige rovfisk. Jeg tænkte, at masten ville være en perfekt rute tilbage til overfladen, og at der kunne laves underholdende stop undervejs. Jeg havde ret, men først skulle vi jo lige ned på selve vraget.

Læs resten af artiklen i DYK December.

Øvrige nyheder
  • Suunto Black D6i All Black
26. nov 2012

Ulv i nye klæder - Suunto Black D6i All Black

Suunto D6i er nu tilgængelig i en All Black Steel-version, der tegner til at blive årets...
  • Til reception på "Livet under overfladen"
25. nov 2012

Til reception på "Livet under overfladen"

I fredags var der reception i anledning af, at der er udgivet en ny bog med billeder fra...
  • Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag
24. nov 2012

Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag

Du behøver ikke rejse helt til Truk på den anden side af kloden, hvis du har lyst til at...
  • Nyt finning-forbud er ikke godt nok
23. nov 2012

Nyt finning-forbud er ikke godt nok

Et EU-flertal har valgt at vedtage et forslag, der har til hensigt at lukke det hul, der...

Sider