10 computere i test
– konservativ eller fandenivoldsk?
En dykkecomputer er et meget potent produkt, som alle de store producenter har på menuen. Men hvad adskiller dem? Vi testede ti computere, der tilsammen var baseret på syv forskellige algoritmer, som skal forhindre, at deres ejere pådrager sig trykfaldssyge. Hvilke modeller er konservative, og hvilke er mere fandenivoldske? Vi tager dem med på 50 meter for at teste dem.
For en del år siden var der en britisk-bygget roadster, som jeg savlede meget over. Den var en af de hurtigste biler på vejene. Senere indførte de en endnu smukkere V12-version, og jeg var vild og blodig efter en prøvetur. Da jeg endelig fik muligheden, blev jeg skuffet over at konstatere, at den ikke kun accelererede som en rumraket, men den tog også svingene som en, og den var lige så vanskelig at standse.
Man siger, at de fleste mennesker har besluttet sig for den bil, de ønsker at købe, længe før de kommer ind i udstillingslokalet. Vi bliver forført af, hvordan tingene ser ud snarere end af, hvad de kan.
Den sandhed gælder også inden for dykning, ikke mindst, når vi køber en dykkecomputer. Computerprogrammørerne og hardware-designerne kan anbringe mere computerkraft på dit håndled i dag, end der blev anvendt dengang, da Neil Amstrong tog sit giant leap for mankind på månen.
Moderne dykkecomputerne kan ikke bare fungere som ur og kalender, men har også ofte spil indbyggede. Nogle har lag på lag af menuer, mens andre bare råber køb mig! med deres tiltalende udseende. De perifere funktioner og de ekstra features er blevet vigtigere på salgsstedet end kernefunktionen.
Så hvad er kernefunktionen i en dykkecomputer? Ingen af producenterne har lyst til at sætte deres produktansvar over styr ved at præcisere dette, men det er hensigten med alle computere at bringe dig tilbage til overfladen efter et dyk uden, at du rammes af trykfaldssyge. Enten sker det helt enkelt via en kontrolleret opstigningshastighed med en ekstra fase af dekompressionsstop, eufemistisk kaldet et sikkerhedsstop. Eller også ved hjælp af både dette og egentlige dekompressionsstop undervejs i opstigningen. Uanset hvad, er det, der tæller, computerens matematiske beregninger eller algoritmer. De tager højde for, hvor dybt, du har været, og hvor længe, samt hvor hurtigt du steg op.
Men det er ikke bare en simpel matematisk beregning. Hver algoritme-designer forsøger at tage hensyn til, hvad der sker inde i hans modeldykkers modelkrop, før han kan formulere en algoritme-model. Det er her, de forskellige versioner af dekompressionsteorien spiller ind.
Mikro-bobler er subkliniske bobler (altså bobler, der ikke giver symptomer), som kan klynge sig sammen og give symptomer på trykfaldssyge. Diffunderer gassen ud i kroppens væv, opløses den blot, eller begge dele? Bør den tilladte gradient i forhold til tryk og tid være fast eller variabel? Er en forholdsvis hurtigt opstigning til traditionelle Haldane-stop på lavt vand i lang tid bend and mend? Vil stop på større dybder tillade langsommere væv at afgasse, eller optager de langsommere væv bare mere gas? Det er alt sammen teori. Vi ved det ikke rigtig.
Læs manualen
Og hvem er computeralgoritmen egentlig skrevet til? Er det cykelrytteren, der netop har gennemført Tour de France, eller en midaldrende lastbilchauffør, som bruger sit liv at træne sin overkrop, men...
