CDWS
Med dykkepolitiet på arbejde
Skandinavernes foretrukne dykkedestination synes at have sat nye standarder for hele verdens dykkercentre med deres nye inspektionssystem. Er dykningen i Ægypten med ét blevet meget mere sikker? Vi har set Chamber of Diving & Watersports efter i kortene.
I et lille kontor i Hurghadas forstæder finder du de mest magtfulde mænd i den Ægyptiske dykkeindustri – Chamber of Diving & Watersports’ tekniske inspektører. Deres job? At inspicere og evaluere dykkercentrenes og dykkebådenes standard for at sikre, at de lever op til den europæiske ISO-standard for rekreativ dykning. Kan man stole på deres beslutninger? Jeg var i Hurghada for at finde ud af det.
På den anden side af bordet sidder Ihab, chef for Chamber Of Diving & Watersports, og hans inspektører, Amr, Hazem og Hussein. De har fået at vide, at de skal give mig ubegrænset adgang, men de synes lidt usikre på, hvordan det skal fungere. – Måske kan vi simulere en inspektion for dig? foreslår Hazem.
– Det er der ingen grund til, svarer jeg. – Jeg er kommet for at se, hvordan I afvikler inspektionerne, især dem hos dårligt drevne dykkercentre, der giver dykningen i Rødehavet et dårligt ry. Jeg har kun fire dage med teamet, så jeg vil se dem i action.
Mens Hazem kører mig til Orca Dive Club i El Gouna, rækker han mig den seneste inspektionsrapport. Orca har allerede fået udstedt sit ISO-certifikat, så formålet med besøget er at sikre, at centeret stadig opretholder sine standarder. Rapporten nævner et par situationer med dykkere, der har dykket uden for deres kvalifikationer og erfaringsniveau: en PADI Advanced Open Water rapporteres at have været med på et drift dive til 36 meter og en OWD skulle have været med på Rosalie Moller-vraget, hvor der er 35 meter til dækket.
Manageren er ikke til stede, men det forhindrer ikke Hazem i at inspicere bådlisterne. Alt er i skønneste orden denne gang – ingen har dykket uden for deres certificeringsniveau.
Næste stop er udstyrsrummet. Også her ser alt ud til at være som det skal, men Hazems trænede øje spotter en regulator uden beskyttelseshætte på førstetrinnet. Han noterer dens nummer. – Næste gang vil jeg bede om at se servicejournalen for den, siger han. Mens vi tilbringer tid med at observere dagligdagsaktiviteten i centeret, fortæller Hazem mig, hvordan en inspektion normalt finder sted. Men jeg vil hellere se det i virkeligheden.
På vejen tilbage, presser jeg Hazem til at vise mig et center, der formodentlig ikke vil overleve inspektionsprocessen. Han indvilliger i at vise mig Blue Dreams Diving Club i Hurghada, der kæmper med at leve op til kravene. De har åbenbart ingen kvalificeret instruktør ansat, dårlig dokumentation, ingen sikkerhedsbriefinger og ingen nødplaner.
Da vi ankommer, kan jeg se bekymringen i managerens ansigt. Men Hazem siger: – Jeg har besøgt jer mange gange. Vores rolle er ikke bare at inspicere, det er også at rådgive og støtte, og dette center prøver at forbedre sig, så vi vil blive ved med at komme tilbage, indtil vi er nødt til at tage en beslutning.
Mens vi kører tilbage til kontoret, fornemmer jeg, at jeg har været taget med på en pr-tur. Det var interessant, men det er ikke det, jeg er ude efter.
Jeg må...
