DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Dykkemedicin  Dykerimedicin
Panik – Roden til al ondt
Hurtigt op. Ved panik er der kun én tanke i hovedet – op! Mange river til og med regulatoren ud af munden.
Panik – Roden til al ondt
Kend dig selv og dine begræsninger. Udsæt dig ikke for alt for krævende dyk. Du risikerer, at det ender i en krise.
Panik – Roden til al ondt
Øvelse i at trække vejret uden maske giver et vist overskud i vandet. Mange begyndere skræmmes af den øvelse, men med regelmæssig træning kommer rutinen.

Panik

Roden til al ondt

Af Dr. Claus-Martin Muth og dr. Tim Piepho
Du er tør i munden, hjertet galopperer af sted. Kroppen er i alamberedskab og instinkterne er ved at tage over. Hvis ikke denne angstspiral stoppes, går den over i fuldblodspanik – og det er livsfarligt. Vi undersøger de fysiologiske fænomener bag stress og angst og kommer med gode råd om, hvordan de bedst kan håndteres.

Angst har selv den mest barske dykker sikkert oplevet før eller under et dyk. I disse tilfælde er angsten egentligt bare en nødvendig og normal reaktion og uden tvivl er den livsvigtig. Den som aldrig er bange, befinder sig i konstant livsfare! Angsten forhindrer os i at fortsætte i farlige situationer – situationer, hvor vores helbred er truet og situationer, vi ikke kan håndtere.
I disse tilfælde hjælper angstreaktionen med at mobilisere den nødvendige energi og skærpe opmærksomheden. Vi får et forhøjet beredskab, så vi kan reagere og tage en beslutning om, hvorvidt vi skal kæmpe eller flygte fra problemet. På den anden side kan angst også være en ulempe. Det gælder især, når vi bliver bange uden, at der objektivt set er nogen fare, der truer. Desuden kan overdrevet angst udvikles til panik i en situation, hvor truslen formemmes som uoverkommelig, og det er en af de allermest farlige situationer i forbindelse med dykning.
Angst beskrives i mange bøger og videnskabelige rapporter inden for psykiatri, psykologi og psykosomatik (læren om, at fysiske problemer kan have psykiske årsager, red.). Det fremgår, at angst har mange forskellige ansigter og mulige definitioner. Lidt forenklet kan vi alligevel opfatte angst som en udvidet reaktion på stress. Ud over stressen kommer følelsen af, at man ikke kan beherske truslen.
For at kunne forklare fænomenet angst, skal vi altså først besvare spørgsmålet: Hvad er stress egentlig? I en udredning tilbage fra 1956 beskrev man fysiologiske stressreaktioner i tre faser. Denne beskrivelse er stadig i dag den mest velkendte:

1. Alarmreaktionen
Stressfornemmelserne registreres af sanseorganene og formidles til centralnervesystemet (hjernen og rygmarven). Det sænker pulsen, blodtrykket, muskelspændingen og kropstemperaturen. Ved ekstremt stærke stress-impulser kan stressreaktionen stoppe her. Det beskriver lægerne som en akut chokreaktion. Typiske kendetegn er, at man bliver skrækslagen og eventuelt helt afkræftet. Fænomenet er rodfæstet i hverdagssproget: Man bliver ”stiv af skræk” eller er som ”fastnaglet af skræk”.
Udviklingshistorisk er disse mekanismer motiverede. Mange farlige rovdyr reagerer på byttets bevægelser og tidligere kunne mennesker være blandt byttet! Ved at blive stiv af skræk er der en chance for, at man ikke bliver opdaget.
Vi kan observere noget lignende under vandet. Nogle dykkere fryser og bevæger sig ikke en millimeter, hvis en haj pludselig åbenbarer sig bag et hjørne. Hos andre dykkere er alarmreaktionen mindre stærk. Men ved et uventet møde med en haj, kommer alle ud for en alarmreaktion med synkende blodtryk og muskelspænding. Derefter kommer den anden fase i stressreaktionen ret hurtigt:

2. Modstandsfasen
En meget gammel struktur i hjernen spiller en vigtig rolle i forbindelse med stressreaktionerne. Samme struktur finder man også hos laverestående hvirveldyr. Det foregår i...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også