Levende sværd

Den lille fisk troede formodentlig, at den havde bedre chancer for at overleve et hvilket som helst andet sted. Den bitte stakkel på bare 15 centimeter begav sig ud på egen hånd og forlod sine brødre i den tæt sammentrængte stime – den mente sig sikrere i min armhule.

Dårlig idé. For os begge.

Det bliver panikken, der udløser situationen. Det tålmodige rovdyr kredser mageligt under os. Indtil videre har sværdfisken ikke vist nogen interesse. Nu vågner den. Som en pil, der affyres mod målskivens centrum, peger sværdfiskens lanse lige mod mig – med 90 kilo muskler bagved. Neonglinsende blå tværstriber oplyser den ophidsede krop. Striberne flammer op som lyn mod en askegrå himmel.

Jeg ser dyrets truende øje stryge forbi mig. Sekundet senere eksploderer en sky af fiskeskæl lige ved siden af hovedet. Endnu en sardin må bide i græsset – og jeg befinder mig midt i heksekedlen.

Et dusin stribede sværdfisk nærmer sig fra alle retninger. De maser sig ind i stimen. De er holdt op med at lege katten efter musen – nu er der serveret. Hug! En sardin går i to stykker. Åbent gab, og slug. Væk. Endnu et, hug og parér. Endnu et hjælpeløst bytte bankes sidelæns ud af stimen. Bedøvet. Let bytte. Væk.

Så kommer en anden sværdfisk susende gennem den nu delvist spredte stime. Den kommer frem igen med en sardin nydeligt spiddet på sværdet. Den ophidsede sværdfisk kaster med hovedet frem og tilbage for at løsne byttet. Væk.
Mens jeg føler mig sikker på, at det er min tur næste gang, flår jeg kameraet op foran mig og skyder i blinde. Jeg forestiller mig, at jeg kan parere det uundgåelige anfald med kameraet – og måske være så heldig at få et billede af det.
Endnu et minut, og kaosset er forbi. Derefter sænker freden sig. Sværdfiskene glider afslappet af sted for at finde en dessert. Jeg hænger alene tilbage i det uendelige blå. Det eneste, der er tilbage, er nogle spredte sardinskæl, et buldrende hjerte … og et propfuldt hukommelseskort i kameraet.

Jeg var faktisk taget til Baja i Mexico efter at have hørt om sardinstimen og sværdfiskene. Skrøner om sardinkugler, som jages af stribede sværdfisk, var lige netop det, der tiltrak mig. Jeg havde tilbragt adskillige uger rundt omkring i verden på jagt efter det. Ærlig talt ventede jeg efterhånden ikke længere, at det ville lykkes.

At få være vidne til sådan en massakre 40 sømil ude på åbent hav var mere, end jeg havde turdet håbe. Den oplevelse må betegnes som en af mine lykkeligste på havet.