UDSTYR
Nikon D300 i Nexus-hus med Inon Z-240 blitz.
Mest brugte objektiver: Nikon 10, 5 mm fisheye, Tokina 12-24 mm og Nikon 60 mm med 1,4 telekonverter.
Lill tog certifikat, mens hun tog sin mastergrad i kommunikation i Brisbane, Australien i 2001. Allerede på de første dyk havde hun et Kodak-engangskamera, men uden blitz blev det grå og kedelige billeder. Hun købte et analogt Sea&Sea-kamera og fik farverige tropiske fisk, rokker, haj og skildpadder med op. Efter at have dykket sine 200 første dyk i varmt, klart vand langs Australiens østkyst var det på tide at teste de hjemlige farvande – nemlig Oslofjorden. Kontrasten var enorm, men det knækkede ikke interessen for dykning og undervandsfoto, så i 2004 blev et digitalt kamera af typen Olympus c5060 taget i brug. Snart blev udstyret dog opgraderet til spejlrefleks.
Lill er PADI-instruktør og holder til i Oslo, men er oprindeligt fra Møre på den norske vestkyst. Favoritdykkesteder i Norge er Lofoten, Tromsø, Saltstraumen, Nord-Trøndelag, Gulen og Sunnmøre....















