Op og ned
– vi gransker opstigningsmetoder
Ethvert dyk slutter med en opstigning og netop dette moment er et af de vigtigste at beherske. Det viser sig nemlig, at ret mange tilfælde af trykfaldssyge helt eller delvis skyldes problemer med opstigningen.
I en krisesituation er der alt for mange dykkere, der tænker: – Nu gælder det bare om at komme op til overfladen. Det hele bliver godt igen, når jeg kan trække vejret uden scuba-enheden. Løsrevet set så holder dette ræsonnement, men vi ånder jo komprimeret luft under forhøjet tryk, og det påvirker kroppen, så derfor er det ikke så enkelt. En fejlagtig opstigning kan få alvorlige følger, så for at undgå det, må vi tage hensyn til en række vigtige faktorer.
Gå langsomt op efter hvert dyk
DAN udgiver årlige rapporter om trykfaldssyge og andre dykkeulykker. Ifølge 2004-rapporten havde dykkeren opgivet problemer på dykket i 53 procent af de 346 tilfælde af trykfaldssyge. I mere end 20 procent af tilfældene blev en for hurtig opstigning opgivet som den mest bidragende faktor. Sådanne statistikker er muligvis ikke repræsentative, men det er værd at notere, at tendensen også fremgår af de to foregående års rapporter.
Alligevel er det svært med sikkerhed at afgøre, hvilken betydning en hurtig opstigning har haft for, hvor alvorlig ulykken er blevet. Forskellige dykkecomputere advarer ved forskellige opstigningshastigheder og hvordan opfatter dykkeren, der har besvaret spørgeskemaet, selv ”alt for hurtigt”?
At gå op langsomt efter hvert dyk er en af de vigtigste grundregler ved al dykning, og overtrædelser af denne grundregel indebærer, at dykkeren overskrider Boyles Lov. Det er oplagt, at dykkeren taber. Men det afgørende spørgsmål er naturligvis: Hvor langsomt er tilstrækkeligt langsomt? Uheldigvis er der intet enkelt svar. De fleste lærebøger anbefaler en opstigningshastighed et eller andet sted mellem 9 og 18 meter pr. minut.
Lad os sige, at du udfører en direkte opstigning til overfladen. Så gælder det om at være klar til at lukke luften ud af din vest og/eller tørdragt. Hold hånden på inflatoren eller dumpventilen, og luk luften langsomt ud, mens du går langsomt op. Husk, at luften udvider sig på vejen op, så luften i vesten eller dragten løfter dig hurtigere og hurtigere mod overfladen. Du risikerer, at opstigningen løber løbsk og går alt for hurtigt, hvis du ikke slipper luft ud. Hvis luften ikke tømmes tilstrækkelig hurtigt, kan du forsøge at bremse opstigningen med din kropsplacering.
Men det er naturligvis bedst at forberede opstigningen nede på bunden. Start ved opstigningslinen, en væg eller en anden struktur i vandet. Alle faste genstande kan fungere som holdepunkter for blikket. Og de gør det lettere at bedømme hvor hurtigt det går på vejen op. Sommetider kan man være nødt til at lave en opstigning i åbent vand. Forsøg at kigge på partiklerne i vandet. Hvis alt andet mislykkes, så kan du kigge på dine egne udåndingsbobler. Du må aldrig gå hurtigere op end de mindste, millimeterstore bobler, der stiger mod overfladen. Hvis du stiger hurtigere end boblerne, så har du for høj fart på.
Dykkecomputere er efterhånden blevet standardudrustning, men forskellige...
