Normalt holder søhestene til på steder, hvor de kan vikle deres haler fast om noget. Men et stort antal af disse helt specielle småskabninger har valgt den golde bund i Atlanterhavet som deres hjemsted.
En gang imellem falder jeg over et helt specielt dykkested på den mest uventede lokalitet. Under en tur til Portugal for nylig besøgte jeg et dykkercenter i Faro ved navn Hidroespaco. Centeret drives af Jose Vieira og Fatima Noronha. Blandt den sædvanlige dykkemenu, der består af vrag og rev, er Jose and Fatima blevet opmærksom på et omfattende kongerige af søheste. Søhestene i området blev opdaget ved et tilfælde i 2000 af Janet Curtis, der er canadisk marinbiolog. Lagunen ved Ria Formosa spreder sig over omkring 50 km kystlinje med sandstrand, og de lokale fiskere fangede af og til søheste i deres garn, når de trak dem over bunden, men de kunne ikke rigtig udpege den præcise lokalitet. Janet fortøjede sin båd i den lave bugt omkring otte km fra marinaen. Mens hun sad der og gumlede på sin sandwich, dukkede en søhest op i det grumsede vand under hende. Da hun...





