Søhestenes kongerige

En gang imellem falder jeg over et helt specielt dykkested på den mest uventede lokalitet. Under en tur til Portugal for nylig besøgte jeg et dykkercenter i Faro ved navn Hidroespaco. Centeret drives af Jose Vieira og Fatima Noronha. Blandt den sædvanlige dykkemenu, der består af vrag og rev, er Jose and Fatima blevet opmærksom på et omfattende kongerige af søheste. Søhestene i området blev opdaget ved et tilfælde i 2000 af Janet Curtis, der er canadisk marinbiolog. Lagunen ved Ria Formosa spreder sig over omkring 50 km kystlinje med sandstrand, og de lokale fiskere fangede af og til søheste i deres garn, når de trak dem over bunden, men de kunne ikke rigtig udpege den præcise lokalitet. Janet fortøjede sin båd i den lave bugt omkring otte km fra marinaen. Mens hun sad der og gumlede på sin sandwich, dukkede en søhest op i det grumsede vand under hende. Da hun bagefter dykkede på stedet for at undersøge det nærmere, gik det op for hende, at hun havde fundet guldet.

To millioner søheste
Det begyndte som et tilfælde og endte snart i et omfattende forskningsprogram ved navn Project Seahorse. Et hold af biologer fra et canadisk universitet slog sig sammen med lokale frivillige for at monitorere populationsniveauerne over en længere periode. Ved at lave optællinger over mindre områder anslog Janet, at der kunne leve flere end to millioner søheste i lagunen.
Hidroespaco, der i øjeblikket er det eneste dykkercenter, der har tilladelse til at dykke ved søhestene, har været åbent i de sidste 15 år og tilbyder PADI- og TDI-kurser. Hovedparten af kunderne er lokale portugisiske dykkere. De fleste af deres dyk afvikles fra en 6,5 meter RIB med en 200 hk Suzuki-motor.
Jeg tog udstyr på oppe på parkeringspladsen og spadserede til båden. Jose og Fatima lægger virkelig hele deres personlighed i deres business, og de virkede som ekstremt venlige og oprigtige mennesker. De så frem til at vise mig det beskyttede område og give mig mulighed for at tage billeder.
Først anbragte de mig ved en overfladebøje, der var anbragt i vandet for at beskytte os fra passerende bådtrafik. Jeg var overrasket over, hvor lavt dykket var – ikke mere end fem eller seks meter. Jeg kunne først ikke forstå, hvorfor søhestene valgte at bo på netop dette sted på havbunden. Der var ikke meget andet end sand, søpindsvin og lidt småsten. Jeg havde altid troet, at søheste foretrak skærmede områder som fx søgræsenge, hvor de kan forankre deres haler. Dette område var så godt som goldt, men alligevel lever her to forskellige arter: den kortsnuede Hippocampus hippocampus og den langsnuede Hippocampus guttulatus. Den større langsnuede slags varierer i størrelse fra fem til 35 cm, og det tog Jose mindre end et minut at finde det første eksemplar. Søhesten vimsede rundt på den åbne havbund helt uden nogen bevoksning eller kamuflage. Altså ingen beskyttelse mod rovdyr. Normalt blander disse skabninger sig ret godt ind i deres...