Jagdgeschwader 5 var navnet på den tyske jagereskadrille, som var udstationeret og opererede i Norge og Finland under anden verdenskrig. Eskadrillen havde tilnavnet Eismeer (ishav) og fløj hovedsagelig i jagerflyene Focke-Wulf 190 og Messerschmitt Bf-109.
Jagdgeschwader 5 Eismeer blev registreret for 3.200 nedskydninger af fjendtlige fly. Pilotesset major Heinrich Ehrler stod alene for 208 af nedskydningerne. Tabene hos Eismeer var relativt små i forhold til de skader, de tilføjede fjenden. De hårdeste kampe stod i Nordnorge og Finland, hvor man kæmpede mod en overmagt af russiske styrker. Ofte fightede 20-30 tyske jagerfly mod så mange som 100-200 russiske jagere og bombefly. Eskadrillens tab under krigen løb op i mindst 380 mand. Det svarer til, at hele eskadrillens bemanding blev udskiftet to gange under krigen.
Vi ved ganske lidt om den unge pilot Günther Seraphim. Han blev født i Brandenburg 1922 og var 21 år, da han nødlandede i Nord-Trøndelag. Seraphim tjenestegjorde i staben for Gruppen IV i Jagdgeschwader 5. Gruppe IV var forlagt til flyvepladsen i Lade under det meste af krigen, men blev også kommanderet til andre flyvepladser i området.
Günther Seraphim er også registreret for andre ulykker i Norge i 1943. Ved én lejlighed slog flyet rundt ved landing på Ørlandet og en anden gang blev han fundet besvimet i cockpittet efter at have landet på flyvepladsen Gossen i Aukra. Det skyldtes benzindampe i førerkabinen. Han fløj i disse situationer under befaling af Gruppenkommandeur for IV/JG5 Hauptmann Hans Kriegel.
Der er store huller i Seraphims videre karriere under krigen. De tyske myndigheder oplyser, at Feldwebel Günther Seraphim, født 18. maj 1922, faldt, da hans fly blev skudt ned og forliste i nærheden af Schweringen syd for Bremen den 10. april 1945. Hans lig blev fundet ved siden af flyet.
Han var næsten 23 år gammel og blev begravet i nærheden af Bremen.
Hvad lavede han i Tyskland på det tidspunkt, og hvorfor fortæller dødsattesten, at han stadig tilhørte Jagdgeschwader 5? Det har man ikke kunnet finde ud af. En mulighed er, at han blev genindkaldt for at forsvare sit hjemland – Reichsverteidigung. Det var der mange, der var ude for mod slutningen af krigen. Måske finder vi aldrig et svar på det.
Messerschmitt Bf-109
Messerschmitt Bf-109 var tyskernes mest almindelige jagerfly under anden verdenskrig. Sammenlagt blev næsten 34.000 fly produceret. Jagdgeschwader 5 Eismeer, der var stationeret i Norge anvendte udelukkende Focke-Wulf 190 og Messerschmitt 109. I dag eksisterer kun omkring en snes fly tilbage af dem, som tjenstgjorde i Eismeer-eskadrillen.
NAVN Messerschmitt Bf-109 G2 ”Gelbe 3”
FORLISDATO 24. marts 1943
ÅRSAG Motorproblemer. Nødlandede nord for Rørvik og sank. Piloten overlevede.
PRODUCENT Bayerische Flugzeugwerke. Cirka 34.000 Bf-109 blev produceret mellem 1937 og 1945.
LÆNGDE 8,7 meter
VINGESPAND 9,9 meter
VÆGT 2.014 kilo
MOTOR Daimler-Benz 1.455 hk DB 605E tolvcylindret stempelmotor
PROPELLER Trebladet, tre meter i diameter
TOPFART 660 km/t i 7.000 meters højde
MAKSIMAL HØJDE 11.125 meter
RÆKKEVIDDE 1.094 kilometer med droptank
– Tre jagerfly kom over havet fra syd. Et af dem fik motorproblemer og ændrede pludselig kurs. Det gik ind i et stejlt styrt mod havet. Et eller andet blev sluppet fra bugen og dumpede ned i vandet. Lige inden flyet ramte havoverfladen, lykkedes det piloten at rette næsen op. Han nødlandede på en tilsyneladende ret kontrolleret facon. Flyet forsvandt umiddelbart fra overfladen. Sådan beretter den 91 år gamle Peder Blikø. Han var øjenvidne til hændelsen den 24. marts 1943.
Sidste sommer tikkede en mms-besked ind på mobilen, mens jeg var på ferie i Sydafrika. Først begreb jeg ingenting. Alt, hvad jeg kunne se, var et utydeligt billede med et hagekors. Meddelelsen kom fra nogle makkere i Nærøy i Nord-Trøndelag. Jeg begyndte at lægge to og to sammen …
I flere år havde vi nemlig talt om at lede efter et tysk jagerfly. Det var styrtet i havet ud for Nærøy under anden verdenskrig. Vi havde tænkt os at fortsætte med at søge senere på sommeren. Jeg havde allerede aftalt at låne en side scan-sonar, som jeg kunne tage med mig op til Nærøy.
Hvilken mageløs dårlig spøg! De havde sikkert affotograferet et billede i et magasin og troede, at jeg ville hoppe på den. Altså tænkte jeg ikke mere på mms’en. Men undervejs til Kapstaden fik jeg flere meddelelser og flere billeder. Langsomt gik sandheden op for mig. Jeg var gået glip af den store...












