DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Event  Event
Dykmässan 2022 – Et stemningsbillede fra nordens største dykkermesse
Dykmässan 2022 – Et stemningsbillede fra nordens største dykkermesse

Dykmässan 2022

– Et stemningsbillede fra nordens største dykkermesse

TEKST & FOTO DYK Redaktionen m.fl.

VI FRA DYK var super glade for at deltage da Dykmässan for første gang i tre år blev afholdt, denne gang i Göteborg. Det er naturligvis pandemien som har forhindret denne vidunderlige tradition i at løbe af stablen og der var derfor også skønt at se udstillere og arrangører, samt selvfølgelig de mange besøgende både indenfor på messen og også gladeligt ventende i kø udenfor.

►  DYK var i år på besøg hos vores svenske samarbejdspartner, det svenske sportsdykkerforbund SSDF, hvis travle stand bød på masser af gode gensyn og nye ansigter, samt spændende foredrag om blandt andet fridykning, dykkermedicin og oprydning i vores fælles farvande.

Masser af variation.
Der var naturligvis et væld af andre ting at se på messen, hvor en lang række af de gode svenske dykkerklubber var repræsenteret og bød indenfor med både rådgiving, snak og lidt lækkert til ganen. De store uddannelsesorganisationer var også tilstede og DYK nåede at hilse på bl.a. PADI, SSI og GUE, men vi fik også rigtigt gode snakke med flere af de forskellige interesseorganisationer som Vrakmuseet og det svenske forsvar.

At denne dykkermesse havde været savnet var nemt at mærke på de mange glade deltagere og ikke mindst de mange udstyrsproducenter og rejsearrangører. Der er ikke nogen tvivl om, at de sidste par år med Corona har lagt bånd på stort set alle i branchen og det var derfor også en sand fornøjelse at opleve den oprigtige gensynsglæde der var blandt de mange konkurrenter, kolleger og samarbejdspartnere. For producenterne var der mulighed for at præsentere de sidste års nye produkter og for rejsearrangørerne var der med ophævelsen af mange rejserestriktioner rundt om i verden også pludselig at væld af ivrige dykkere med opsparet rejselyst, der alle gerne ville høre mere.

Sjove og seriøse indslag
Indimellem de mange klubber, producenter og forhandlere var der også plads til skæg, hygge, prøvedyk i bassinet, havfrueforedrag og sjove konkurrencer for både store og små, som f.eks. forsvarets udholdenhedskonkurrence, der trak flere til.

Med håbet om at vi nu efterhånden kan begynde at lægge både mundbind og corona-pas på hylden, så er der i vores øjne ikke nogen tvivl om at vi er mange der glæder os til messen næste år, hvor den afholdes i Stockholm.

Men der var bestemt også plads til de seriøse indlæg i denne kategori, da der også blev afholdt et officielt rekordforsøg i fridykningsdisciplinen statisk apnea(STA). Nedenfor har vi været så heldige at få det bedst mulige indblik i rekordforsøget, da en af hovedpersonerne selv har beskrevet hvordan det opleves bag næsenklemmen, brillerne og de lukkede øjne. Læs Rami’s fængslende beskrivelse i denne artikel. ♦

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Timelapse från föregående dykmässa i Göteborg (2019). Video: DYK
Timelapse från föregående dykmässa i Göteborg (2019). Video: DYK
Læs artiklen i DYK #69:





SOME images:
Dykmässan 2022 – Et stemningsbillede fra nordens største dykkermesse , Dykmässan 2022 – Et stemningsbillede fra nordens største dykkermesse
Dykmässan 2022 – Et stemningsbillede fra nordens største dykkermesse
, Dykmässan 2022 – Et stemningsbillede fra nordens største dykkermesse
Efter flere års aflysninger grundet pandemien, var både producenter og forhandlere mødt talstærkt op med nye produkter og tilbud.
, Dykmässan 2022 – Et stemningsbillede fra nordens største dykkermesse
Havfruen (så findes de altså!) Linda Ågren som er Sveriges første professionelle havfrue sammen med messens ihærdige stifter og arrangør, Tommy Jarnbrink.

Læs også