DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Profil  Profil
Casey McKinlay – DIRs grå eminence
Med RB80 enhederne kan WKPP-dykkerne få gassen til at vare otte gange længere end hvis de havde anvendt åbent system.
Casey McKinlay – DIRs grå eminence
Casey McKinlay – DIRs grå eminence

Casey McKinlay

– DIRs grå eminence

Tekst og foto: Jesper Kjøller
Casey McKinlay er en glad mand. Få dage inden han tog til Europa, hvor jeg traf ham på Kullen, foretog han verdens længste huledyk. Selv om han er mindre kendt end DIR-profeterne Jarrod Jablonski og George Irvine, har rekordholderen McKinlay været tæt på udviklingen af den forkætrede Doing It Right-filosofi.

7,3 kilometer. Så langt var Jablonski og McKinlay fra indgangen af det hulesystem i Florida, som de penetrerede i juli 2007. Det tog dem 26 timer i alt. Selve dykket og turen ind og ud varede 10 timer, men gennemsnitsdybden på 82 meter og den lange bundtid kostede dem over 16 timers dekompression.
– Når man er længst inde i Wakulla-hulen, er det sjovt at tænke på, at dette er et de få steder på kloden, hvor der endnu ingen mennesker har været, fortæller Casey McKinlay og fortsætter:
– Der har været flere mennesker på månen end der har været dybest inde i Wakulla.
Mange forestiller sig, at huledykning må være klaustrofobisk, og at det må være angstprovokerende at svømme over syv kilometer ind i et hulesystem. Men det generer tilsyneladende ikke Casey.
– Jeg er ikke så pjattet med at skulle klemme mig gennem smalle steder, især ikke når jeg har meget udstyr på, men hvis det er nødvendigt, så gør jeg det. Men med de mange tusinde timers huledykkerrutine, omhyggelige forberedelser og et solidt team i ryggen, så føler jeg mig meget sikker.
Selvfølgelig har man i baghovedet, at der er langt hjem, men vi fokuserer på opgaven og holder os til planen.

Gør det rigtigt
Dykket var det foreløbige højdepunkt i udforskningen af Woodville Karst Plain-systemet i det nordlige Florida. Men også kronen på værket for tilhængerne af Doing It Right-organisationen Global Underwater Explores (GUE). Udforskningen af Woodville Karst Plain har samme symbolske betydning for Doing It Right-proselytterne som månevandringerne har for rumentusiaster.
Casey McKinlay har siden 2003 været leder af Woodville Karst Plain Project (WKPP). Hulesystemet er det længste i USA og WKPP-gruppen er de eneste der må dykke i dette unikke naturområde.
McKinlay er samtidig med i ledelsen af uddannelsesorganisationen GUE og desuden direktør for dykkerudstyrsproducenten Halcyon. Han er derfor en nøgleperson i hele det konglomerat af organisationer og virksomheder, der bekender sig til den forkætrede, kontroversielle og kompromisløse Doing It Right eller DIR-filosofi. DIR-dogmerne dikterer præcis hvordan alle, der følger filosofien skal dykke, træne, uddanne sig og hvilket udstyr, de skal bruge og præcis hvordan de skal bruge det. Standardisering, forenkling, strømlining og perfektion er nøgleordene i at gøre det rigtigt.
Jeg mødte Casey McKinlay i forbindelse med en event på Kullen, arrangeret af den europæiske Halcyon-forhandler BtS Europa.

Yankee
Den 39-årige rekordholder er en drenget udseende yankee med en tydelig sydstatsaccent. Når man taler med ham, glemmer man let, at han tilhører eliten inden for ekstreme huledykkere. Han virker mere som en typisk amerikansk forretningsmand eller advokat. Casey startede med at dykke i slutningen af 80’erne, mens kan gik på universitet i Florida, hvor han studerede virksomhedsadministration. Kursusdykkene fandt sted i...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også