DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Gopler – smukke satellitter eller drivende brændenælder?
Øregoplen Aurelia aurita er let at kende på de fire runde kønsorganer, der tydeligt ses gennem skiven.
Gopler – smukke satellitter eller drivende brændenælder?
Bægerpolyppen er noget så usædvanligt som en fastsiddende gople.
Gopler – smukke satellitter eller drivende brændenælder?
Hvillingens yngel lever ofte under eller rundt om den røde brandmand. De er beskyttet mod rovdyr ved at være tæt på de brændende tentakler.
Gopler – smukke satellitter eller drivende brændenælder?
Den smukke røde brandmand Cyanea capillata, kan blive stor og stærk. Herhjemme ser vi de største eksemplarer i efteråret – de kan blive op til en halv meter i diameter.
Gopler – smukke satellitter eller drivende brændenælder?
Den glubske amerikanske ”dræbergople” Mnemiopsis leidyi med et krebsdyr i fordøjelseskanalen.
Gopler – smukke satellitter eller drivende brændenælder?
Kubegoplerne Cubozoa er lette at skelne fra de ”ægte” gopler, Scyphozoa, da deres krop er kvadratisk, når men ser den oppefra.
Gopler – smukke satellitter eller drivende brændenælder?
De store lungegopler, Rhizostomae, har tykke mundtenkakler, men ingen fangtentakler.
Gopler – smukke satellitter eller drivende brændenælder?
Goplen Periphylla periphylla lever på 1000 til 7000 meters dybde.

Gopler

– smukke satellitter eller drivende brændenælder?

Tekst og foto Magnus Lundgren
Mange af os har en slags væmmelse over vandmænd med os fra barndommen, hvor vi blot klaskede dem i hovedet på hinanden og vi har nok overset, at goplerne faktisk hører til blandt de smukkeste livsformer som findes under havets overflade. Tag med os på et dyk blandt havets fantastiske satellitter.

Det danske populærnavn gople omfatter i virkeligheden arter fra forskellige dyregrupper, som egentlig ikke er direkte beslægtet med hinanden. Inden for polypdyrene findes storgoplerne som man nok må betegne som de ”rigtige” gopler. Men inden for polypdyrene findes også kubegoplerne og hydrozoerne, hvor nogle af arterne har et goplelignende udseende, et medusestadie, i en del af deres liv. Uden for polypdyrene findes de galaktiske ribbegopler som har en helt anden kropsbygning, men som dog alligevel kaldes -gople. Derfor vil det være på sin plads at beskrive hvem som er hvem og hvordan det hænger sammen.
En gople består af så meget som 95-97 % vand og goplers liv består i grove træk af to forskellige stadier. I polypstadiet sidder de fast på bunden i varierende tid, alt efter arten. Når den er moden afsnører den lille polyp små skiver, som udvikles til gopler. Dermed starter goplen sit frit svømmende stadie, medusestadiet, i de åbne vandmasser og det varer normalt kun en sæson.

Harpuner i massevis
Polypdyrene eller nældedyrene, Cnidaria, omfatter 9000 arter af radiærsymmetriske dyr. Alle arter i denne dyregruppe har nældeceller. Storgoplerne, Scyphozoa, de goplelignende kubegopler, Cubozoa, samt hydrozoerne, Hydrozoa, tilhører polypdyrenes række sammen med koraller, søfjer, søstrå og søanemoner.
Goplerne er altså udrustede med nældeceller, cnidocyter, som sidder på dyrenes ofte talrige tentakler. Nældecellerne anvendes som våben, når goplerne søger føde, men de tjener også som forsvarsvåben. I modsætning til manges skrækvision, kan de fleste polypdyr ikke ”brænde” os mennesker, men der findes helt sikkert en del arter, som man skal holde på god sikkerhedsafstand.
Nældekapslen, nematocysten, i nældecellen kan sammenlignes med en giftfyldt sæk ladt med en lille trådlignende harpun. Ved berøring, og i visse tilfælde kemisk stimulering, så detonerer sækken og skyder harpunen ind i det dyr, som har udløst den. Så når vi brænder os på fx en brandmand, bliver vi altså skudt med spredhagl i form af en masse giftige miniharpuner. En del nældeceller indeholder i stedet klæbende tråde, der fungerer som klister og holder fast i byttet. Gopler æder alt fra små planktonorganismer til større bytte som fisk.

Storgopler
Storgoplerne kaldes for Scyphozoa, og her indgår de egentlige gopler samt de fastsiddende bægerpolypper. De egentlige gopler er arketypiske gopler med en geléagtig skiveformet krop, som holdes sammen af en gelélignende hinde. De svømmer ret dårligt ved hjælp rytmiske sammentrækninger af kroppen, og i de fleste tilfælde følger de blot passivt med havstrømmene. De små bægerpolypper lever et mere stille liv; ofte på lavt vand, hvor de sidder fast på tangplanter. I hele verden findes der cirka 200 arter af storgopler og i Danmark har vi otte-ni almindeligt forekommende arter.

Fire kønsorganer
Vores absolut almindeligste storgople...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også