DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
Hajleksikon: Hvidhaj – Carcharodon carcharias
Hajleksikon: Hvidhaj – Carcharodon carcharias
1 af 1

Hajleksikon: Hvidhaj

– Carcharodon carcharias

Tekst: David Bernvi Foto: Andy Murch

En af nyhederne på DYK er Hajleksikon, som løbende vil blive udvidet. Her fortæller vi om hvidhajen, hvis hemmeligheder gradvist afdækkes, jo mere vi forstår om dens liv. Hvidhajen er en højt udviklet jæger, som det er let at blive opslugt af.

Nyeste forskning viser, at hvidhajer i Stillehavet tilbagelægger enorme afstande for at samles på et hidtil hemmeligt område et par sømil sydøst for Hawaii. Forskerne vil ikke afsløre koordinaterne eftersom hele Nordamerikas bestand af hvidhajer eller måske hele det østlige Stillehavs bestand svømmer til ét sted, som man kalder hvidhajscaféen. Her samles både voksne og unge hvidhajer efter efteråret, hvor de har forladt den amerikanske kyst. Præcis hvad hajerne foretager sig der, ved man endnu ikke. Måske jager de, eller parrer sig? Måske begge dele? Eventuelt samles de for at danne mindre grupper, som derefter vandrer sammen?

Rutsjebane
Vi ved desuden, at hvidhajer forsamles i kystnære farvande, især ved øer med sæler. I Stillehavet er det fx ved Farallon Islands, Año Nuevo Island ud for Californien og ud for Mexico ved Guadalupe Island. På bestemte tider af året ankommer hajerne til de samme steder for at jage søelefanter og søløver.
Det interessante ved de oceaniske vandringer, som forekommer både mellem Amerika og det store blå midt i Stillehavet og mellem Sydafrika og Australien, er den faktiske svømmeadfærd, som hvidhajerne udviser. Når de vandrer over disse utrolige afstande dykker de tilsyneladende flere hundrede meter ned i havet gang på gang, for derefter at komme op til overfladen igen. På vejen til hvidhajscaféen dykker hvidhajerne hvert tiende minut ned til 300 meter, hvor de af ukendte årsager tilbringer et stykke tid.

Selektiv jæger
Gansbaai, verdens bedste sted at se hvidhajer, ligger nær Kapstaden i Sydafrika. Her kan man iagttage op til ti hvidhajer ad gangen i højsæsonen. Hvidhajerne kommer til Dyer Island og andre øer med søbjørne, efter at der er født søbjørneunger gennem vinteren. Ved Seal Island, lidt nærmere Kapstaden i False Bay, kan man se hvidhajer springe op af vandet, når de angriber søbjørne i rasende fart. Her hvor vandet er omkring 80-90 meter dybt, kan hajerne accelerere nede fra bunden og få stor fart på, når de snupper byttet nær overfladen, hvilket betyder, at de ryger op over vandet. Mange gange mislykkes angrebet, til trods for, at hvidhajen kommer nedefra med næsten 50 km i timen. Søbjørnene kan se hvidhajens skygge oppefra, når solen står højt på himlen. Derfor jager hvidhajen især ved morgengry og i skumringen.

Rangorden
Større hajer har oftest fortrinsret til det meste og til tider mødes rivaler for at opvise deres tænder ved en særlig gabeadfærd. Hvidhajens tænder synes at spille en vigtig rolle i dens kommunikation og det kan sommetider hænde, at en hvidhaj angriber en anden. En anden adfærd, når to hvidhajer mødes, består i, at de pisker med deres halefinne mod hinanden. I andre tilfælde viger den ene haj, når to hvidhajer mødes eller begge hajerne kan afbryde mødet og svømme i hver sin retning.
Hvidhajen jager ved hjælp af synet og derfor er det vigtigt, at dens øjne ikke udsættes for...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også