DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

Hvor finder jeg fisken?

Tekst: Per Forup Larsen - Foto: Jesper Kjøller

Koralrevet er en betagende og broget farvelade. Uanset hvor du kaster dit blik hen, indtages synsfeltet hurtigt af fisk i enhver form og farve. Men kender du alle de fisk, du ser? Du kan selvfølgelig slå op i en fiskebog, men det er ikke altid, at fiskebogen fortæller hvor du skal lede efter de specielle og interessante fisk på dykket.

De fleste fisk har en begrænset udbredelse. Nogle arter findes dog nærmest overalt, mens andre fx kun lever ved en enkelt lillebitte ø. Nogle fiskearter findes alle steder i troperne (cirkumtropiske). Det er især pelagiske fisk, dvs. fisk, der lever på det åbne hav og som vandrer over store afstande. Det er fx tun og hestemakreller mv. Men der er undtagelser. Den hvidtippede revhaj er cirkumtropisk, selvom den ikke ligefrem er pelagisk. Man kan opdele verdenshavene i to hovedzoner, nemlig Atlanten/Caribien og Indopacific. I det atlantisk/caribiske område er der færre fiskearter, end i det større Indopacific. Med få undtagelser finder man ingen fisk fra Caribien i Indopacific og omvendt. Dragefisk og klovnfisk findes fx ikke i Caribien, mens der ikke findes skriftbarser i Indopacific. Verdenshavene har ikke altid set ud som de gør nu. Gennem jordens historie har de alle været forbundne i kortere eller længere perioder, så fisk har kunnet udbrede sig forholdsvis uhindret. Derfor findes der nære slægtninge i hver deres områder, som godt kan minde om hinanden, men som er forskellige arter.

Det er altså ikke kun vigtigt at se på en fisks farvetegning, men i høj grad også hvor den lever, når man vil artsbestemme den. Mener du at have set en dragefisk i Caribien, så er det enten en fejl eller en meget stor biologisk sensation. Det første er nok mest sandsynligt. I Rødehavet findes der flere arter, som ikke forekommer andre steder (endemiske), især i den nordlige del. Der findes således kun én klovnfiskeart, rødehavsklovnfisken (Amphiprion bicinctus), så man behøver ikke at lede længe efter den i sin bog. I stedet kan man lægge mærke til hvor meget en enkelt art egentlig kan variere i farven afhængigt af alder, social status og humør.

Det frie liv Fisks udbredelse afhænger af mange ting, især deres levevis. Pelagiske fisk lever hele deres liv i de frie vandmasser, derfor kommer de vidt omkring og derfor lever mange arter over hele kloden. De gyder i det åbne vand, ungerne føres med rundt af havstrømmene, og de voksne fisk svømmer over store strækninger. Mange fisk som bor fast ved koralrevene gyder også deres æg i det frie vand eller gyder på selve revet, men har larver der lever pelagisk i en kortere eller længere periode. Grunden til, at de fleste revfisk har pelagiske larver er, at det er sikrere for dem at opholde sig i den pelagiske zone end på revet, og så er der desuden masser af mad her. Jo længere tid en fiskelarve driver rundt med strømmen, desto længere væk kan den komme. Men uanset om en larve driver i kortere eller længere tid, så skal den på et tidspunkt ned på revet og se livets realiteter i øjnene. Derfor er dens overlevelse afhængig af, at der er plads og især skjulesteder til den, der hvor den nu finder ned. Klovnfisk er afhængige af søanemoner. Finder de ikke en ledig plads, overlever de ikke længe. Det samme gælder andre revfisk. Nogle revfisk tilbringer deres ungdom i mangroveområder...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også