DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Portfolio  Portfolio
Ingvar Eliasson – den dykkende doktor
Ingvar Eliasson – den dykkende doktor
Ingvar Eliasson – den dykkende doktor
Motiv Big bubbles – no troubles! Sted Kungshamn, 2005 Kamera Nikon D100 Objektiv Nikkor Fisheye 10.5mm f/2.8G ED DX Eksponering ISO 200, 1/250 sekund, f11 Lys Naturligt lys
Ingvar Eliasson – den dykkende doktor
Motiv Uægte karetteskildpadde (Caretta caretta), taget lige under overfladen med snorkel Sted Zakynthos, Grækenland, 2002 Kamera Olympus Camedia C-4040Zoom Objektiv Kamerazoom @ 7,3 mm, vidvinkelfortsats på uv-huset Eksponering ISO 100, 1/400 sekund, f3,6 Lys Naturligt lys, hvidbalance sat på ”sol”
Ingvar Eliasson – den dykkende doktor
Motiv Citronhaj (Negaprion brevirostris) med sugefisk Sted Tiger Beach, Bahamas Kamera Nikon D100 Objektiv Nikkor Fisheye 10.5mm Eksponering ISO 200, 1/320 sekund, f9 Lys Naturligt lys, Magic Filter, manuel hvidbalance
Ingvar Eliasson – den dykkende doktor
Motiv Miniaturelandskab Sted Lilla Knappen, Väderöarna, 2005 Kamera Nikon D100 Objektiv Nikkor Micro 105mm Eksponering ISO 200, 1/20 sekund, f8 Lys En Sea and Sea YS-90DX Duo blitz skråt bagfra i venstre side. Lange blitzarme ved makrofotografering giver mulighed for avanceret lyssætning.
Ingvar Eliasson – den dykkende doktor
Motiv Økosystem på trævrag Sted Makrodyk på vraget Hertta af Raumo i Kalmarsund Kamera Nikon D100 Objektiv Nikkor Micro 105mm Eksponering ISO 200, 1/125 sekund, f22 Lys To Sea and Sea-blitzer, model YS-90DX Duo.
Ingvar Eliasson – den dykkende doktor
Motiv Vraget Gutrune Sted Østersøen, syd for Øland Kamera Nikon D100 Objektiv Nikkor Fisheye 10.5mm Eksponering ISO 800, 1/20 sekund, f2.8 Lys Naturligt lys
Ingvar Eliasson – den dykkende doktor
Motiv Flodkrebs Sted Stenbrud, Öland Kamera Olympus Camedia C-4040Zoom Eksponering ISO 200, 1/125 sekund, f10 Objektiv Kamerazoom @ 7,3 mm Lys To Sea and Sea-blitzer, model YS-90DX Duo

Ingvar Eliasson

– den dykkende doktor

Det giver mig en stor lykkefølelse at tage billeder under vandet, siger Ingvar Eliasson. Lyset siver ned gennem vandsøjlen og filtreres til det indre rums farvepalet. På dybden fastfryser jeg en øjebliks verden, når blitzen brænder sit lys af under et overhæng på et titusindedels sekund og forvandler en gråblå tåge til en farveeksplosion, der frem til dette øjeblik var en velbevaret hemmelighed!
Stemning, nærvær, dramatik og sans for det smukke i det enkle er nøgleingredienser i Ingvar Eliassons billeder. Det stod ikke helt klart fra starten, at fotointeressen skulle med ned under overfladen, men allerede som 13-årig anskaffede Ingvar både sit første systemkamera og sin første dykkeruddannelse. Det var 1970.
I dag i 49 års-alderen, har Ingvar nået et par hundrede kameradyk i forskellige dele af verden. Men den store udfordring er vragene i Østersøen og det marine livet rundt om de svenske kyster. Ingvar bor i Kalmar, hvor han er aktiv i dykkerklubben Kalmarsund og hvor han dykker meget i havet omkring Öland med de mange velbevarede vrag.
Ingvar ser det som et vigtigt mål med fotoaktiviteten, at billederne kommer til glæde og nytte. Han har udstillet billeder på messer og i gallerier, men også på skadestuer, sygehuse, og i en frisørsalon. Han er også havnet på podiet i flere fotokonkurrencer.
Færdighederne i uv-fotografi, ikke mindst de nye muligheder som den digitale teknik giver, vil Ingvar være med til at udbrede, og han har planer om flere forskellige kursusaktiviteter fremover, både i form af workshops og artikler.
 – Det er skønt at have foto som hobby og ikke som erhverv. Det gør, at jeg kan arbejde uden beregning når det passer, og kommercielt når lejlighed byder sig, mener Ingvar og fortsætter: Det vigtigste er, at så mange som muligt får så meget sjov som muligt – både dem, som ser på billederne og dem, som tager nye, egne billeder! Selv kan jeg takke mange sympatiske og dygtige uv-fotografer for det, jeg kan i dag. Anders Salesjö, Andreas Voeltz, Lars Kirchhoff og Alex Mustard, er bare nogle af de vigtigste, men også alle de fantastiske kammerater, der har været med på forskellige kurser og rejser. At diskutere hinandens billeder og give hinanden kritik, opmuntring, tips og mulighed for at teste nye grejer er både den sjoveste og bedste måde at udvikles som undervandsfotograf!

Udstyr
Nikon D100 i Seacam Silver UV-hus. Nikon AF 10.5mm, Nikkor AF-S DX 17-55, Nikkor 105mm, To Subtronic MEGA Color, to stk. Sea & Sea YS-90DX Duo, arme fra Ultralight og Magic Filter.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet