Kluddermor

Lørdag den 12. november havde jeg min sidste praktik på mit divemasterkursus i forbindelse med et kombineret dybde- og nitrox-kursus. Vi planlagde at gennemføre fire dyk på to dage. Holdet bestod af syv elever, en instruktør, en divemaster på land samt en nyuddannet instruktør, der fungerede som divemaster på kurset og som jeg var føl hos. I ulykkesrapporten kaldes han person 1, og jeg selv omtales i rapporten som person 2.

Denne lørdag morgen samledes vi klokken 07:30 for at pakke bilerne og for at forsøge komme af sted i god tid, da vi skulle køre ret langt. Planen var at gennemføre dykkene i Vättern. Som udstyrs-ansvarlig var jeg ret nervøs, da flere af eleverne på kurset havde meget mere erfaring end jeg. Men samtidig var det trygt at være blandt venner og kommende kollegaer. Pludselig bestemte divemasteren sig for at analysere nitroxflaskerne sammen med eleverne, noget som vi havde bestemt først skulle gøres, når vi var kommet frem til dykkestedet. Jeg påpegede det, men fik et mindre pænt svar tilbage. Måske var det upopulært, at jeg som divemasterkandidat fortalte en nyuddannet instruktør hvad han skulle gøre? Det kunne have været en perfekt situation for mig til at opnå mere erfaring, men kemien passede slet ikke mellem os.

Hårde vinde

Allerede da vi passerede Hammarbroerne, så vi, at der var knald på Vättern. Men vi skulle jo helt ned til Stora Lund, så det når måske at dæmpe sig lidt, tænkte jeg. Efter 2,5 timer var vi fremme. Bølgerne gik fortsat højt, og det sted, hvor vi havde planlagt at gennemføre øvelserne, var ikke egnet. I stedet gik vi i over på den anden side af odden, hvor vandet var roligere. Jeg og en elev, som skulle dykke i sidste gruppe, bar bøjen og alt udstyret ned til strandkanten og derefter tog jeg hurtigt mit eget udstyr på. Jeg ville jo være hurtig og professionel. 

Så viste det sig, at divemasteren ikke havde en tørdragtsslange, som passede. Han sendte den anden divemaster af sted for at lede efter en, men der var ikke en reserve. Nu var instruktøren og de fire første elever allerede i vandet og havde begyndt overfladesvømningen ud til stedet, hvor vi skulle starte. Til slut var divemasteren klar, uden tørdragtsslange, og vi begyndte at svømme. Det var ret tungt idet der under bøjen hang 15 kg bly og en ekstra flaske, der skulle hænge på sikkerhedsstoppet. Selv om der var en halv meter høje dønninger, var jeg aldrig urolig, eftersom jeg holdt fast i bøjen. Alle skulle jo hen til mig for at dykke, tænkte jeg. 

Da vi havde svømmet ca. 250 meter begyndte divemasteren at måle, om vi var på rette dybde. På trods af, at vi havde svømmet i et godt stykke tid, var der kun 18 meter dybt. Til slut bestemte instruktøren sig for, at vi måtte nøjes med den dybde. Det blæste for meget og eleverne havde svært ved at blive i en samlet gruppe. Vi var tvunget til at gå ned under overfladen. 

...