Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Historie  Historia
Uv-fotograferingens historie – Pionererne, opfinderne og teknikken
Det var lidt af en præstation overhovedet at få brugbare billeder med op i de tidlige dage. Hvis billedet var skarpt og veleksponeret skulle man være glad.
Uv-fotograferingens historie – Pionererne, opfinderne og teknikken
Nikonos II-kameraet revolutionerede undervandsfotograferingen i 60’erne. Her er det med på Maldiverne.
Uv-fotograferingens historie – Pionererne, opfinderne og teknikken
Svenskeren Åke Follin konstrurede i midten af 50’erne undervandshuse til systemkameraer i plexiglas. Der er ikke langt til vore dages Ikelite-huse.
Uv-fotograferingens historie – Pionererne, opfinderne og teknikken
Det meget ambitiøse og banebrydende, men også ret kostbare Nikonos RS blev lanceret i 1991, men forsvandt fra Nikons kataloger fire-fem år efter. Det tog fremragende billeder, men var svært at vedligeholde og havde en tendens til at lække, hvis man ikke var meget omhyggelig med sine O-ringe.
Uv-fotograferingens historie – Pionererne, opfinderne og teknikken
Næsten alle lidt ældre undervandsfotografer har ejet et eller flere af de orange Nikonos V amfibiekameraer.

Uv-fotograferingens historie

Pionererne, opfinderne og teknikken

Tekst: Leif Samuelsson Opdateret: af Jesper Kjøller

Når man ser på dagens udbud af elektronisk isenkram og digitale vidundermaskiner, er det utroligt, at tidligere tiders undervandsfotografer overhovedet fik billeder med op. Vi laver et strejftog gennem undervandsfotograferingens historie.

Hvordan startede uv-fotograferingen overhovedet? Hvis man har læst lidt om uv-foto, er man måske stødt på navnet Louis Boutan. Denne franske zoolog plejer at nævnes som uv-fotograferingens fader. Han begyndte at tage billeder under vandet allerede i 1890’erne, og hans billeder fra 1893 er stadig bevarede. Han var imidlertid ikke rigtigt først. Så tidligt som fra 1871 findes der en beskrivelse af, hvordan man tager billeder under vandet. Ophavsmanden til denne tekst var Ernest Bazin, men om det lykkedes ham rent faktisk at tage nogle billeder, det ved vi ikke.
I 1888 lykkedes det E.G. Carey med hjælp af belysning fra elektriske buelamper at tage billeder under vandet. Han udtrykte betydningen af sine fremskridt på denne måde (frit oversat): Dette gør det muligt også under vandet at anvende fotografiet i videnskabens tjeneste, hvilket vil komme til at få meget stor betydning.
Lad os vende tilbage til Boutan. Han var altså zoolog og arbejdede på forskningsstationen Arago i Sydfrankrig. Han interesserede sig især for bløddyret Haliotis (abelone) og dets livscyklus. Problemer med at fange levende larver gjorde, at Louis besluttede sig for at lære at dykke. Og det kom han til at gøre med eftertryk. Hans forskningsaktivitet førte ham ned på ansenlige dybder, og han kom til at se masser af liv under overfladen, ud over abelone. Han beskrev det forspring, han syntes, at han havde fået i forhold til sine kolleger med en metafor: Marinbiologen af i dag befinder sig i en situation, der kan sammenlignes med den som en tænkt besøger fra månen er i, når han i sit måneskib flyder omkring i vores atmosfære og forsøger at observere livet på jorden.
Det tog nok lidt længere, end Boutan troede, før dykning kom til at indgå som en vigtig del af marinbiologens arbejdsmetoder. Louis indledte sine forsøg med at fotografere under vandet af samme årsag som mange af dagens sportsdykkere, nemlig for at vise omverdenen, hvordan der virkelig ser ud under vandet. Han var dog ikke alene om det. Han havde sin bror, ingeniøren A. Boutan, til at hjælpe med at konstruere kameraer. Kamerahuset blev en tung og omfangsrig tingest af messing, der måtte fastgøres til en luftfyldt tønde kopplades for at muliggøre håndteringen under vandet. En ingeniør ved navn Cahufour hjalp til med konstruktion af belysningen. Den var af samme type som E.G. Careys, nemlig elektriske buelamper. Boutan lader imidlertid til også at have anvendt magnesiumpulver, som blev tændt med en gasflamme, der fik ilt fra luften i en tønde! Efter en lang udviklingsperiode kunne man endelig i perioden maj til juli 1893 gennemføre de første praktiske forsøg ved Banyuls-sur-Mer i Middelhavet, tæt på den spanske grænse. En del af hans billeder er bevarede, og de har en overraskende høj kvalitet med i betragtning af omstændighederne. Han holdt desuden en slags dybderekord, som stod i ca. 40 år, i kraft af, at han i 1899 havde held med at tage billeder på 50 meters dybde. Han skrev selv...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også