DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Teknisk dykning  Teknisk dykning
Makker med rebreather – ved du hvordan?
Hvis du ved hvordan din makkers rebreather fungerer, kan du bedre hjælpe med forberedelserne før dykket og ikke mindst assistere, hvis noget går galt under dykket.
Makker med rebreather – ved du hvordan?
Mundstykket skal altid lukkes, når det ikke er i munden på dykkeren. Ellers vil åndingsloopet blive oversvømmet. Oftest gøres det med et lille håndtag, hvor ”op” er åben og ”ned” er lukket.
Makker med rebreather – ved du hvordan?
Forberedelsen af scrubber-enheden kræver samme omhyggelighed, som når en faldsskræmsspringer pakker sin skærm. Det er vigtigt at få pakket scrubber-materialet, så der ikke opstår kanaler gennem enheden.
Makker med rebreather – ved du hvordan?
Scrubber-enheden placeres i kabinettet mellem de to flasker, der i dette tilfælde indeholder oxygen og trimix som diluent.
Makker med rebreather – ved du hvordan?
Scrubber-enheden forbindes til counterlungerne og fuldender åndingsloopet. Alla slanger og samlinger skal være helt tætte
Makker med rebreather – ved du hvordan?
En Inspiration-rebreather leder brugeren igennem en test- og tjekprocedure via sit display. Sensorerne kalibrerer sig selv og deres værdier skal ligge inden for snævre tolerancer.
Makker med rebreather – ved du hvordan?
Negativ tryktest udføres ved at suge gassen ud af åndingsloopet, så der opstår undertryk i systemet. Derefter venter man for at se, om der siver luft ind i loopet.
Makker med rebreather – ved du hvordan?
I starten af dykket stoppes op på et par meters dybde for at tjekke, at der ikke kommer bobler ud af systemet de forkerte steder.
Makker med rebreather – ved du hvordan?
Makker med rebreather – ved du hvordan?

Makker med rebreather

– ved du hvordan

Af John Liddiard
Efterhånden som rebreathere bliver mere og mere udbredte, er der en øget sandsynlighed for, at du før eller siden bliver parret med en r/b-dykker. Da du tog dit grundkursus i dykning, lærte du at tjekke din makkers udstyr og hjælpe, hvis der opstod et problem under vandet. Men hvad gør du, hvis din makker dykker med rebreather? Ved du tilstrækkelig meget om, hvordan disse systemer virker? Det ved du, når du har læst denne artikel.

Der er stadig nogle dykkere, der bliver forskrækkede over at se en rebreather blive båret om bord på dykkebåden. Er de ikke risikable? Er det ikke det udstyr, der slår folk ihjel? Alle ved da, at de er livsfarlige...
Rebreather-dykkerne selv gør ikke sagen bedre. De er tit præget af typisk sort dykkerhumor. Inspiration-dykkere omtaler fx ofte deres rebreather som YBOD – Yellow Box of Death, og andre enheder har tilsvarende makabre øgenavne.
En naturlig angst for det ukendte sammen med en række ret omtalte dødsulykker, har medført den udbredte misforståelse, at enhver rebreather er en omvandrende latent katastrofe, der bare venter på at indtræffe. Det tyder på, at selv om de fleste dykkere har en vag forestilling om, hvordan en rebreather fungerer, så har de ikke meget indsigt i rebreather-dykning.
Størstedelen af dykkesikkerhed handler om procedurer. Det kan være planlægning, forberedelse af udstyr og diverse nødprocedurer. Gode procedurer skaber ikke automatisk gode dykkere, men de er en stor hjælp. Sløsede procedurer er ofte et tegn på en sløset dykker. Jeg har en gang hørt bemærkningen, at de fleste rebreather-ulykker allerede var indtruffet, inden dykkeren gik i vandet – dykkeren havde bare ikke selv opdaget det endnu. Procedurer før dykket er en kritisk del af sikkerheden ved rebreather-dykning, og langt mere omfattende end ved open circuit-udstyr.
Hvis du ved noget om de procedurer, en rebreather-dykker skal igennem før dykket, vil du måske være mere rolig under selve dykket. Detaljerne adskiller sig alt efter hvilken model, der dykkes med samt konfiguration og personlige præferencer, men de grundlæggende elementer i disse procedurer er de samme uanset hvilken rebreather, der er tale om. Så hvis du spekulerer over, hvad en rebreather-dykker foretager sig undervejs til dykkestedet, er her nogle af de elementære procedurer.

Positiv og negativ tryktest
En af de ting en rebreather-dykker skyr som pesten er at få åndingsloopet fuldt med vand. Vand i loopet forhindrer vejrtrækningen og endnu værre, kan det reagere med scrubber-materialet og skabe en basisk opløsning, der ikke er særlig rar at indhalere.
Positive og negative tryktests bruges til at tjekke, om der er utætheder i åndingsloopet inden dykket. Under den positive test opblæses rebreatherens åndingsloop helt og derefter venter man og observerer om det taber luft. Den negative tryktest er det omvendte. Her suger man alt luften ud af loopet, indtil det kollapser. Igen venter man, mens man observerer om loopet kan holde vakuummet. Dykkeren kan have udført disse test, allerede da han samlede enheden hjemmefra, så det er ikke sikkert, at du vil se dem udført på båden.
Men hvad du måske vil se – og det er en god vane – er at r/b-dykkeren gentager positiv/negativ-testen, når han gør klar til dykket som en sidste test af, at der ikke er noget, der er gået løst undervejs til dykkestedet.
Hvordan testen udføres...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også