Makker med rebreather

Der er stadig nogle dykkere, der bliver forskrækkede over at se en rebreather blive båret om bord på dykkebåden. Er de ikke risikable? Er det ikke det udstyr, der slår folk ihjel? Alle ved da, at de er livsfarlige...
Rebreather-dykkerne selv gør ikke sagen bedre. De er tit præget af typisk sort dykkerhumor. Inspiration-dykkere omtaler fx ofte deres rebreather som YBOD – Yellow Box of Death, og andre enheder har tilsvarende makabre øgenavne.
En naturlig angst for det ukendte sammen med en række ret omtalte dødsulykker, har medført den udbredte misforståelse, at enhver rebreather er en omvandrende latent katastrofe, der bare venter på at indtræffe. Det tyder på, at selv om de fleste dykkere har en vag forestilling om, hvordan en rebreather fungerer, så har de ikke meget indsigt i rebreather-dykning.
Størstedelen af dykkesikkerhed handler om procedurer. Det kan være planlægning, forberedelse af udstyr og diverse nødprocedurer. Gode procedurer skaber ikke automatisk gode dykkere, men de er en stor hjælp. Sløsede procedurer er ofte et tegn på en sløset dykker. Jeg har en gang hørt bemærkningen, at de fleste rebreather-ulykker allerede var indtruffet, inden dykkeren gik i vandet – dykkeren havde bare ikke selv opdaget det endnu. Procedurer før dykket er en kritisk del af sikkerheden ved rebreather-dykning, og langt mere omfattende end ved open circuit-udstyr.
Hvis du ved noget om de procedurer, en rebreather-dykker skal igennem før dykket, vil du måske være mere rolig under selve dykket. Detaljerne adskiller sig alt efter hvilken model, der dykkes med samt konfiguration og personlige præferencer, men de grundlæggende elementer i disse procedurer er de samme uanset hvilken rebreather, der er tale om. Så hvis du spekulerer over, hvad en rebreather-dykker foretager sig undervejs til dykkestedet, er her nogle af de elementære procedurer.

Positiv og negativ tryktest
En af de ting en rebreather-dykker skyr som pesten er at få åndingsloopet fuldt med vand. Vand i loopet forhindrer vejrtrækningen og endnu værre, kan det reagere med scrubber-materialet og skabe en basisk opløsning, der ikke er særlig rar at indhalere.
Positive og negative tryktests bruges til at tjekke, om der er utætheder i åndingsloopet inden dykket. Under den positive test opblæses rebreatherens åndingsloop helt og derefter venter man og observerer om det taber luft. Den negative tryktest er det omvendte. Her suger man alt luften ud af loopet, indtil det kollapser. Igen venter man, mens man observerer om loopet kan holde vakuummet. Dykkeren kan have udført disse test, allerede da han samlede enheden hjemmefra, så det er ikke sikkert, at du vil se dem udført på båden.
Men hvad du måske vil se – og det er en god vane – er at r/b-dykkeren gentager positiv/negativ-testen, når han gør klar til dykket som en sidste test af, at der ikke er noget, der er gået løst undervejs til dykkestedet.
Hvordan testen udføres...