Naturklumme

 De kræfter, som skaber tidevand, er så stærke, at de påvirker hele oceaner ad gangen. I dette nummer af DYK ser vi nærmere på naturfænomenet vandstandsændringer.
I de indre danske farvande er der ikke særlig stor tidevandsforskel, og derfor er tidevandet ikke noget, vi under normale omstændigheder tager højde for, når vi planlægger dykning i Danmark. Men hvis man dykker andre steder, fx i det nordlige Norge, kan tidevandet, afhængigt af lokale forhold, have kolossal betydning for dykningen.
Vandstandsændringer angives altid i forhold til et fast referencepunkt. I Danmark måler vi i forhold til DNN (Danmark Normal Nul), som er middelvandstanden målt over en årrække i et antal danske havne. DNN er også nulpunktet på alle danske topografiske kort og på langt de fleste søkort.
I gamle dage troede man, at tidevand skyldtes en enorm bølge, som rejste rundt om jorden to gange i døgnet for på den måde at skabe to lavvande og to højvande med fast frekvens.
I dag ved vi, at der er flere forskellige faktorer, som har indflydelse på tidevandet, og at de to vigtigste kræfter er massetiltrækningen fra henholdsvis månen og solen. De tidevandsproducerende kræfter opstår med andre ord på grund af jordens position og orientering i forhold til månen og solen.
Forskellen på flod og ebbe varierer utroligt meget forskellige steder i verden. Nogle steder finder man nærmest ingen forskel, imens der andre steder kan være adskillige meter til forskel. Enkelte steder er forskellene ekstreme, fx ved Bretagne i Frankrig, hvor man har målt over 12 meters forskel på høj- og lavvande.

Vandstandsforskelle
Selvom tidevand (vandstandsændringer) helt overordnet er under indflydelse af de store himmellegemers bevægelsesmønstre, er der også andre ting, som kan have betydning.
Vinden er en af de faktorer, som ud over månen og solen har størst lokal betydning for vandstanden. Når vinden blæser længe og kraftigt fra den samme retning, vil overfladevandet blive sat i bevægelse. Hvis de store mængder vand møder en fysisk forhindring som fx land, vil vandstanden stige. Dette fænomen kaldes for vindstuvning.
Under ekstreme vejrforhold har man i Vadehavet målt vandstande, som på grund af vindstuvning lå hele 4,9 meter over DNN. Vindstuvning er også årsagen til, at vandstanden kan være adskillige centimeter højre på den ene side af en fjord, end på den anden side.
Temperaturen har også indflydelse på vandstanden både lokalt og globalt. I løbet af sommermånederne bliver overfladevandet varmet op, og denne varme forplanter sig til de dybere vandlag i løbet af sensommeren. Det lyder måske utroligt, men hvis massen er konstant, vil vandet faktisk begynde at udvide sig. Lokalt er der tale om meget små forskelle, men forskerne har fundet frem til, at temperaturændringer på globalt plan kan have en effekt på plus/minus 10 centimeter.