DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Vrag  Vrak
Nordsøen – et paradis for den tålmodige vragdykker
Constantin ligger på 32 meter og er ret nedbrudt, men både maskinen og de to store kedler står intakte og rager tre-fire meter op over bunden.
Nordsøen – et paradis for den tålmodige vragdykker
Lasse for enden af den intakte maskine på S/S Constantin.
Nordsøen – et paradis for den tålmodige vragdykker
Dekompression i et blåt Vesterhav. Tro det eller ej, men dette billede er faktisk taget i Nordsøen.
Nordsøen – et paradis for den tålmodige vragdykker
M/S Krabben er en tysk patruljebåd på ca. 14 meters længde som klubben har omdannet til noget nær den perfekte dykkerbåd.
Nordsøen – et paradis for den tålmodige vragdykker
Middagspause om bord på M/S Krabben På et næsten spejlblankt Vesterhav driver vi mod næste dykkemål.
Nordsøen – et paradis for den tålmodige vragdykker
Et syn som dette i Nordsøen hører til de absolutte sjældenheder. Her ses hele agterenden af Macurek, som står ret op og ned på 36 meter.
Nordsøen – et paradis for den tålmodige vragdykker
Jørgen Bo ved den karakteristiske skrue på den polske fisketrawler Macurek.
Nordsøen – et paradis for den tålmodige vragdykker
Jørgen Bo ved en af de mange åbenstående luger som man finder på en svømmetur langs vraget af ubåden U406.
Nordsøen – et paradis for den tålmodige vragdykker
Der kan stadig ses intakte dele af fordækket på Aalborghus selvom dette består af træ.

Nordsøen

– et paradis for den tålmodige vragdykker

Tekst og foto Kim Meineche
Det er langt fra hver dag, at forholdene på Nordsøen indbyder til dykning. Kraftige vinde med store bølger og uklart vand til følge er mere reglen end undtagelsen, men for den tålmodige, og den som er klar til at rykke ud med kort varsel, ligger der en bunke vrag, som kun venter på at blive udforsket.

Klokken er fem en lørdag morgen i august. Jeg har netop slukket alarmen på min mobiltelefon… Søvndrukken kigger jeg ud af vinduet. Jo, den er god nok! Gårsdagens vejrforudsigelser ser ud til at holde. Solrigt vejr med svag vind fra skiftende retninger.
Rebreather, dykkerdragt og mit højt elskede undervandskamera står midt i stuen, pakket og klargjort aftenen i forvejen. En halv time senere er jeg på vej i bilen mod Hanstholm, hvor jeg er inviteret med som gæstedykker hos dykkerklubben Krabben. Til dagligt har klubben hjemme i Nykøbing Mors, men i sommerhalvåret har de deres klubbåd M/S Krabben liggende i Hanstholm. Herfra er der adgang til en lang række fine og spændende vrag.
Krabben er en velfungerende klub, hvor tingene hovedsageligt ordnes på basis af frivillig arbejdskraft. De er en godt sammentømret skare, som både tæller smede, tømrere og marineelektrikere mv. Alle sammen folk med evner, der er uundværlige, når klubbens båd og øvrige materiel skal vedligeholdes og repareres.

Perfekt båd
M/S Krabben er en tidligere tysk patruljebåd på ca. 14 meters længde som klubben har omdannet til noget nær den mest perfekte dykkerbåd, jeg endnu har været om bord på. Båden er udstyret med radar, GPS, VHF-radio og redningsflåde, og til at finde vragene er der både sonar og ekkolod. Den har også kompressor og fyldegrej til nitrox, og ude på agterdækket kan man iføre sig sit dykkeudstyr siddende, hvilket gør alting en del lettere, især hvis der er søgang! Dykkerstigen kan vippes og er utrolig nem at komme op ad.
Da jeg ankommer er der allerede fuld aktivitet på kajen, hvor M/S Krabben ligger fortøjet. Diverse dykkeudstyr, tasker og proviant bliver rakt om bord, mens Villy er i færd med at fyre op under maskinen, hvis lyd snart blander sig med mågeskrig og andre karakteristiske lyde, som de kendes fra en typisk dansk fiskerihavn.
I sol og næsten havblik står vi ud gennem havnen, og snart forsvinder Hanstholm i horisonten bag os. I den lune kahyt aftales dagens dykkemål. Klubben har en hel samling af vragpositioner og sammen med den aktuelle vejrudsigt og de ombordværendes erfaring og ønsker, finder man ud af, hvilke vrag, der skal dykkes på. Holder det gode vejr, besøger de som regel to vrag på en tur.
Bådens rækkevidde muliggør dykning på vrag temmelig langt ude, og mange af klubbens positioner ligger da også så langt fra land som 20-30 sømil. En afstand, der muligvis også kan nås med en RIB i godt vejr, men det vil helt sikkert blive med en langt ringere grad af sikkerhed og komfort. Hvis uheldet er ude, eller hvis det uventet blæser op, er der langt hjem i RIB.
Med op til flere timers sejltid til dagens dykkemål, har jeg ofte benyttet mig af muligheden for at indhente lidt af den forsømte morgensøvn, hvilket snildt lader sig gøre i bådens nedre kahytsregioner.
Der er specielt ét af Krabbens medlemmer, nemlig Freddy Breitenstein, der er meget aktiv omkring indsamling af...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også dit eget dykkermagasin 20 gange om året ved at abonnere her: DYK NetMag

Læs også