Danske havpattedyr

►  DYK: Hej Jeppe, tak fordi vi må tage din tid i dag. Lad mig starte med at spørge, hvordan en normal arbejdsdag ser ud for en marinbiologisk forsker som du?

JDB: Jeg er jo det som hedder videnskabelig medarbejder, og det, der mest adskiller mig fra mine forskerkollegaer, er at jeg primært har praktisk arbejde. Det vil sige, at jeg er rigtigt meget ude at sejle. Ude at lægge lytteudstyr ud, så vi kan lytte efter marsvin og deres ekko-lokering, men også skibs-støj og lignende. Til det har vi forskellige undervandsstationer rundt om i Danmark, som skal serviceres, hentes op og nye skal lægges ud. Det kan også være flyservice, hvor vi er ude og observere sæler på deres hvilepladser, eller det kan være, at vi er ude for at tælle marsvin og andre hvaler og delfiner i danske farvande. Så alt i alt er det en meget afvekslende hverdag, jeg har.

DYK: Hvilke data er det så i indsamler?

JDB: Vi mærker jo både marsvin og sæler ved forskellige lejligheder, som giver os en viden om, hvilke områder, der betyder noget for dyrene, og andre vigtige videnskabelige spørgsmål, vi måtte have. Vi har jo et supergodt samarbejde med mange bundgarnsfiskere i Danmark, og det er blandt andet en af de måder, som vi fanger og mærker marsvin på. Når et marsvin går i sådan et bundgarn, så ringer fiskerne til os, og så kommer vi ud og får sat vores mærker på, som så giver os alt den her information om både deres adfærd, men også omkring deres dykkemønstre og alt den viden, vi har brug for, for at kunne rådgive ministerierne eller andre interessenter i forbindelse med byggeprojekter og lignende. Hvad man skal gøre for at skåne disse dyr og passe på dem bedst muligt.

DYK: Kan du fortælle os lidt mere om, hvilke havpattedyr vi har i danske farvande, og hvilke af disse dyr man kan være heldig at møde på et dyk i Danmark eller Sverige?

JDB: Jeg tænker at hvis man er ekstremt heldig, så kan man måske støde ind i en spættet sæl, der måske er lidt nysgerrig. Måske sågar en gråsæl, men marsvin vil typisk holde sig væk fra dykkere. De er jo sky dyr, så det er klart. Der er selvfølgelig rigtigt mange historier fra lystsejlere om marsvin der bovrider, så de kommer ind til bådene og os mennesker, men mit indtryk er, at så snart vi tager dykkerudstyr på, kommer ned i vandet og laver bobler, så holder de sig lidt væk. Jeg kunne forestille mig, at hvis man hvis man skulle være heldig, så skulle det være på et lukket system, som en rebreather. Problemet er bare at marsvin bruger ekko-lokering, så de kan jo ”se” os med lyd på langt større afstand, end vi kan se dem igennem vandet, så de vil aldrig have behov for at komme tæt på. Min pointe er, at man kan være heldig at se både sæler og marsvin mange steder i Danmark, når man er over vandet, men jeg tror det er noget sværere under overfladen. Der er selvfølgelig nogle områder, de er mere i, men sådan et slag på tasken, så har vi lige omkring 40.000 marsvin i de indre danske...