Profession: Hajfodrer
– savner du spænding på jobbet?
Russell fodrer som regel sine hajer hver dag. Han virker påfaldende ubekymret over hele cirkuset. Det handler åbenbart mest om at være ubekymret, og at have kontrol over situationen. Kontrol over hvad? En situation, hvor man er omringet af tyve-tredive hajer, som krydser rundt og forventer mad? Men lad dig ikke narre. Det er hajerne, der styrer foretagendet og bestemmer, når det er tid til en godbid. Når alt kommer til alt er havet deres verden. Vi er blot gæster der. Og sådan er det bare. Eller…?
Misundelsesværdig
Efter eksamen fra college var Russell lige så usikker på hvad han ville lave i resten af sit liv som de fleste andre studenter. Han så en annonce om uddannelse til dykkeinstruktør. Det lød fedt og han tilmeldte sig kurset. Fjorten måneder senere arbejdede han på Stuart Cove’s Dive Centre i Nassau. Næsten alle de ansatte her sukker efter det misundelsesværdige job som hajfodrer. Men langt fra alle klarer at gå hele vejen, så at sige. Russell mente, at det var et forsøg værd. På sine fridage begyndte han at studere hvordan fodringen gik til. At se på når en anden fodrer hajer er én ting, men at gøre det selv er en helt anden. Efter nogle gange tømte fodreren hajernes madkasse halvt. Derefter gav han den til Russell som fik lov at afslutte jobbet. Fodringerne blev videofilmet. Russell lærte en masse af at studere optagelserne nøje bagefter. Erfarne hajfodrere finpudsede hans færdigheder. Til slut kunne Russell udføre sin egen forestilling foran et betalende publikum.
Hajfodringerne er meget populære blandt gæsterne på Stuart Cove’s. Et par både fyldt med forventningsfulde dykkere nyder forestillingen to, tre eller til og med fire gange pr. dag. Næsten 40 procent af alle dykkende turister i Nassau deltager i showet mindst én gang.
Gæsterne går i vandet først. De svømmer hen til tilskuerpladserne og sætter sig på sandet i en halvcirkel omkring ”manegen”. Russell ifører sig ringbrynjen og går ned. Beholderen med hajfoderet hænges i en lang line (hvem ville vove at holde den i hånden?). Hajerne forsamles i lokkemadens duftspor – næsten som en flok hunde, der løber efter en slagterbil.
Feeding frenzy
Både hajerne og Russell kender rutinerne. Hajfodreren gør sin entré i manegen og sætter beholderen på bunden. Hajerne samles nu omkring Russell og venter på, at showet skal begynde. Snart rækkes det første stykke stinkende fiskeaffald frem. Et par hajer buser frem for at få fat i godbidden. Men Russell putter den tilbage i beholderen.
Han forklarede senere, at fodreren skal vælge hvilke hajer, han vil give mad. Det handler ikke bare om at dele maden ud og lade tilfældige hajer tage for sig. At vifte med maden foran hovedet på hajerne ville ikke være smart. Det ville uundgåeligt udløse et feeding frenzy. Sådan et æderaseri ville sikker være yderst spektakulært, men når hajer spærrer gabet op, går en blinkhinde op over øjnene for at beskytte...
