DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Profil  Profil
Dian Hess – lyserøde sokker i en mandeverden
Med 54 kilo på land vejer slangedykkerudstyret mere end Dians egen kropsvægt.
Dian Hess – lyserøde sokker i en mandeverden
Jeg behøver ikke være den bedste, men jeg vil under ingen omstændigheder vil være den dårligste, siger Dian.
Dian Hess – lyserøde sokker i en mandeverden
Dian Hess har fundet sin egen opskrift på at være kvinde på en meget mandsdomineret arbejdsplads.

Dian Hess

– lyserøde sokker i en mandeverden

Af Cecilia Vanman
Dian Hess er 32 år, gift og mor til to samt uddannet erhvervsdykker med slange til 50 meter. Hun er den eneste kvindelige hjælpeinstruktør som Søværnets Dykkerkursus nogensinde har haft.

Dian har lige smidt militærstøvlerne for at hoppe i sin specialsyede tørdragt, da jeg får øje på hendes fodbeklædning. – Det er så mine ikke-reglementerede sokker, griner hun. Hun poserer for sjov med sine lyserøde Hello Kitty-sokker. Vi ler begge to og jeg tager et par billeder af fødder, finner og militærstøvler ved siden af hinanden.
For Dian går drømmen om en karriere i Søværnet helt tilbage til otteårsalderen, da hun med sin mor i hånden gik om bord på et fartøj, hvor hendes ti år ældre bror gjorde tjeneste. Det spændende skib, beundringen af storebroderen, uniformerne og mødet med kaptajnen gjorde et eftertrykkeligt indtryk på den lille pige. Fra da af var der kun én vej frem og den gik til søs. Heldigvis blev man i Dians familie opfordret til at følge sine drømme, og hun havde sine forældres fulde støtte, da hun som 22-årig og eneste pige, valgte at uddanne sig til Automatik Fagtekniker på Søværnets Teknikskole. Med pneumatik og hydraulik som speciale, brugen af henholdsvis gas under tryk og væske i mekaniske sammenhænge, påmønstrede Dian snart efter et skib for at sejle Nordatlanten tynd. Hendes vigtigste ansvarsområde om bord blev kanonen.
– Det var super fedt! Jeg sørgede for al vedligeholdelse, reparation, klargøring og ladning af 76 mm granaterne, faktisk alt undtagen at trykke på knappen, fortæller hun. Men så kom jeg jo i lykkelige omstændigheder med Matthias, mit første barn. Dian smiler og snupper en slurk kaffe. Vi sidder i et af Dykkerkursets nyistandsatte undervisningslokaler på Holmen, mens hun fortæller om vejen til sit usædvanlige job.
Kærligheden var nemlig blomstret på teknikskolen, hvor Dian mødte sin mand i 1998. Både før og efter brylluppet havde parret fået lov til at gøre tjeneste på samme skib og dele lukaf. Men nu med et barn, og inden længe to, i billedet, kunne der ikke være tale om, at både Dian og hendes mand blev på havet. Derfor gik hun i land d. 1. maj, 2002. Efter barsel og videreuddannelse inden for fysik og matematik, tilbød forsvaret hende to mulige veje at gå: job på en sejlende enhed med fast base i Korsør eller en stilling som hjælpeinstruktør på Søværnets Dykkerkursus på Holmen i København.

Kun dykket én gang før
– Jeg havde jo kun dykket en gang før på min polterabend og det var da fedt at prøve, men mere var der såmænd ikke i det. Jeg havde slet ikke tænkt over det siden! Men det lød jo vildt spændende med jobbet som hjælpeinstruktør. I den stilling skal man være overfladeforsynet slangedykker til 50 meter, og jeg fik beskeden, at bestod jeg den uddannelse, fik jeg et job på samme vilkår som alle gutterne. Jeg tog det som en slags ’vind eller forsvind-udfordring’, og dem kan jeg godt lide, så jeg sagde ’ja, tak’.
Dian gik i gang med uddannelsen og sammen med holdet blev hun hurtigt kastet ud i de første tre grænseoverskridende dage med bassinøvelser.
– Med alle de timer i vandet finder man...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også