Søg & hæv
– nu går den vilde skattejagt
Før eller siden sker det – du taber et eller andet i vandet, som du har brug for at finde og bjærge. Hvis ellers genstanden ikke ligger på en dybde, der er uden for din rækkevidde, så er den ikke blevet væk – den er bare blevet våd. Vi viser dig, hvordan du eftersøger forsvundne genstande og bringer dem sikkert til overfladen.
Noget af det sjoveste og mest tilfredsstillende en dykker kan opleve, er at finde noget, der er blevet væk. Og bringe det til overfladen igen. Men det kræver nogle færdigheder og teknikker, hvis opgaven skal håndteres på en effektiv og sikker måde. Det er ikke let at eftersøge genstande under vandet – det kalder på omhyggelig planlægning og god kommunikation. Og hæveprocessen med liner, tovværk, løbske hævesække og genstande, der løsner sig undervejs, kan let ende i kaos, hvis man ikke bærer sig rigtigt ad.
Som navnet antyder, kan enhver søg og hæv-proces inddeles i to faser: søg … og hæv. Søgningen handler om at vælge den rigtige metode, så genstanden kan lokaliseres. Og hævningen om at bringe den til overfladen med de rigtige redskaber.
Det er ikke altid, at en eftersøgning ender med en hævning. Og det er ikke alle hævninger, der er forudgået af en eftersøgning. Søger du fx efter et vrag eller et undersøisk rev, hvor du forventer at se noget specielt, eller leder du efter et par solbriller, der er tabt fra en båd i en havn, er der jo i høj grad tale om søgeaktivitet, men der er ingen grund til at stille an med det helt store hæveapparat bagefter. Omvendt kan du have brug for at hæve en genstand, du har fundet helt tilfældigt, eller som er markeret af en bøje eller andet, der gør den let at finde. Det er et eksempel på hævning uden forudgående eftersøgning. Vi kan altså starte med at se på søg og hæv som to adskilte fænomener
Lad os kigge på eftersøgningen først.
SØG
Alle der har prøvet at lede efter noget under vandet, kan skrive under på, at det ikke er let. Dykningens tredimensionale natur, vandets bevægelser og manglen på referencer, gør det til lidt af en udfordring.
I grunden søger vi altid efter noget, når vi dykker. Ikke nødvendigvis noget, der er blevet tabt eller som er kostbart, men simpelthen efter noget spændende, noget at opleve, noget at fotografere, noget at vise makkeren, overraskende møder med marine livsformer eller noget at fortælle om efter dykket. Så i virkeligheden er alle dyk søg-dyk. Et andet og mere alvorlig aspekt af dine eftersøgningsfærdigheder, som du forhåbentlig aldrig får brug for i virkeligheden, er den personeftersøgningsmetode, du lærer på et Rescue-kursus, når en forsvunden dykker skal lokaliseres.
Det er let at komme til at overskride grænser, når man er fokuseret på at eftersøge noget under vandet. Man rammes nemt af skattefeber og tunnelsyn. Men som ved alle andre dyk, gælder det om at lave en omhyggelig dykkeplan inden man hopper i. Den grundlæggende plan omhandler naturligvis grænser for tid, dybde og luftforbrug. Men den specifikke eftersøgningsplan er nøglen til succes. Hvem gør hvad? Hvilke kurser og eftersøgningsmetoder skal der anvendes? Hvis I bare svømmer rundt på må og få, skal der et svineheld til, hvis I får held med jeres forehavende.
Hvis du møder en, der peger ud over vandet og siger: – Den sank lige der, så kan du være...
