DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Top 10

Tekst og foto: Jesper Kjøller & Martin Örnroth

Skal du dykke i Rødehavet? Så er der nogle berømte steder, du bare skal opleve. Her har vi samlet ti af de, efter vores mening, mest spektakulære dykkesteder – vel vidende, at det er en højst subjektiv liste. Hvilket dyk, der rangerer som nr. 1 og hvilket, der er nr. 10, er op til dig selv. En sag er i alt fald sikker: der findes mange værdige kandidater at vælge i mellem.

The Canyon
Der er noget særligt over kløfter. Fornemmelsen af, at blive slugt af en slugt, efterhånden som skrænterne omslutter dig, er nervepirrende og spændende på én gang. Det forener udfordringen med hule- og grottedykning med sikkerheden af, stadig at have åbent vand over hovedet. For dem, der har dykket i Dahabs Canyon, virker denne fornemmelse sandsynligvis bekendt. The Canyon ligger ca. halvejs mellem selve Dahab og det navnkundige Blue Hole. Slugtens øverste åbning findes i en lille koralblok på cirka 15 meters dybde. Det vrimler med fejere (glass fish) i solstrålerne. Indgangen ligner nærmest en slanges gab. Længere nede smalner tunnellen til, ikke ulig en svælgåbning, inden den munder ud i selve mavesækken i revets indre på næsten 25 meter.
Her udvides passagen for en kort stund, for hurtigt at indsnævre sig igen. Der bliver rigtig trangt på vej ned mod 54 meter. Tunnelens nedre åbning er et trangt hul i revvæggen. Du skal naturligvis ikke dykke til bunden og aldrig uden for grænserne af din erfaring og rutine, selv om det er lokkende.
Sørg for at dykke der i morgengryet eller i skumringen. Så er der ingen andre i området. Du har alle tiders mulighed for at lade din fantasi løbe løbsk.

Jackson Reef
Jackson Reef i Tiranstrædet kunne have fået sit navn efter den abstrakte 1900-talsmaler Jackson Pollock. Det ville i hvert fald være passende, når man tænker på det virvar og kaos af farver og former, man finder på revets sydlige skråning. Det naturlige kaos overgås kun af det anarki, der indfinder sig, når horden af dagbåde nærmer sig fra Sharm el Sheikh og Na’ama Bay. There goes the neighbourhood...
I virkeligheden er Jackson Reef, ligesom de andre rev i Tiranstrædet, opkaldt efter generaler fra anden verdenskrig.
Hemmeligheden ved gode dyk på Jackson, er at dykke, før de andre kommer – eller efter de er taget af sted. Midt på dagen er der så mange dykkebåde, at vandet nærmest syder af bobler. Men tidligt om morgenen eller sent på eftermiddagen, er Jackson stadig et af de bedste dyk i verden. Strategien er enten at dykke fra en liveaboard, der har overnattet i området, eller ved at dykke med et center, der har udgangspunkt et godt stykke nord for Sharm.
Tidligt om morgenen stråler lyset på sydsiden blåt og diffust. Du har al tid i verden til at fortabe dig i stenfisk, kuffertfisk, havskildpadder og farvestrålende koralbarser. Og så er der selvfølgelig den prangende mangfoldighed af blødkoraller og intet andet sted, vi har dykket, trives de smukke ildkoraller så flot som på Jacksons vestlige skulder.
Er du heldig med forholdene og vinden har lagt sig om eftermiddagen, kan du dykke på nordsiden. Der er ikke så smukt, men hajerne kommer ind fra det åbne hav og søger strømlæ ved revet. Her kan man som et af de få steder i det nordlige Rødehav, være heldig at møde hammerhajer. Det er en oplevelse for...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også