Cairo

Den flinke doktor kunne oplyse at jeg havde en virkelig seriøs bihule betændelse og at jeg havde brug for nogle dage ude af vandet. Og i nogle af de dage besluttede vi os til at tage til Cairo.

Vi fik et par rimelig flybilletter og god lokal ven fik arrangeret at en taxi-chauffør kom og hentede os i lufthavnen for derefter at køre os til Pyramiderne. Chauffør i Cairo er ikke et job for små børn. Hod da op for en trafik. Jeg forstår godt at alle biler er skrammede, bulede og ridsede - og jeg mener alle biler.

I en af de utallige bilkøer på vej mod Pyramiderne springer der pludselig en mand ind på forsædet og siger at han bare skal have et llille lift - og da det ikke er unormalt reagere vi ikke yderligere. Vores chauffør starter dog et mindre skænderi med ham. Pludselig springer den mystiske fremmede ud igen. Vores chauffør kan så oplyse at han forsøgte at lave en aftale med chaufføren om at snyde os for en del penge og så dele dem bagefter. Vores chauffør ville ikke være med, for han gør ikke den slags ting. På den måde fik man set to menneskelige yderligheder.

Pyrmiderne og Sfinxen var flotte, men mængden af "hustlere" der forsøger at prakke dig alt muligt lort på - omfattende diverse rideture på heste og kameler, souvenirs, billeder o. lign. gør turen lidt anstrengende. Til dem der i fremtiden besøger dette sted vil jeg komme med en lille advarsel - de forsøger alt for at vride lidt penge ud af dig. 

Eftermiddagen gik med at besøge den meget omtalte og berømte Tahir Plads. Jeg havde nok forventet en stor flot åben plads - og det var det sådan set også - toppet op med trafik a la Cairo. Der var tre tegn tilbage fra revoulutionen. Der stod en stor brandtomt som havde været hovedkvarteret for Mubaraks parti - her kunne man godt se at der havde været kampe og den fysiske revoulution havde fundet sted. På pladsen var der også stadig personer tilbage med bannere og det egyptiske flag, og som den naturlige tredje ting - souvenir sælgere. Så nu kan man købe en revoulutions hat, flag, tørklæde eller hvad du ellers har præference for.

Turen måtte naturligvis også omfatte det store og flotte Egyptiske museum. På et tidspunkt har det været voldsomt populært at lege med sten. Hold da op hvor var der mange udhuggede stenfigurer af konger, dronninger og deres håbefulde afkom. Museet er klart et besøg værd og man kan med fordel have læst lidt op på den egyptiske historie før besøget.

Da den mentale modtage kanal var indstillet på kultur tog vi ud til den Koptiske (kristene) bydel og så et par kirker - tændte et lys og så herefter det Koptiske museum - måske lige rigeligt nok efter Det egyptiske museum om formiddagen, men ellers ganske interessant.

Traffikken i Cairo er heftig. Bilerne stopper ikke for fogængere (heller ikke ved højre eller venstre sving), så man må bare kaste sig ud i det. Flere gange fandt jeg mig selv stående midt på en stærkt trafikeret vej  med biler omkring mig til alle sider og har ladet mine urinstinkter tage over for at komme sikkert til et fortov. Det kræver stort mod at være fodgænger i Cairo.

Heldigvis har jeg fået lov til at dykke igen - og jeg nyder igen at være i vandet, og det vil det næste indlæg handle om.