DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Dansker uge

21. maj 2011 -- Juergens

Det har endnu engang været en fantastisk uge. Søndag startede jeg et Padi advanced open water med Lea. Vores første dyk var navigation og da Lea var tidligere spejder skulle den smule kompas jo ikke være noget problem. Lad mig sige det på denne måde. Vi var i vandet to gange for at lave kompas-prøve :-) Andet dyk var peak performance eller på dansk afbalancering. Lea havde ikke selv tænkt på det, men jeg sagde at vi kan alle live bedre til afbalancering, så den var hun med på. Det viste sig at være det dyk der gjorde størst indtryk. Hun roste det efterfølgende sådan til skyerne, at jeg blev helt flov, men naturligvis også stolt og glad.

Dagen efter startede Heidi og Jonas også et advanced open water, så der skulle lidt koordinering til for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Men heldigvis var der interesse sammenfald, så vi fik afviklet dybdedyk, fotodyk og natdyk for alle tre. Ved siden af havde jeg så et nitrox kursus på blandet tysk og engelsk for en gæst fra LichtenSpøgtstein, og som om det ikke var nok var både Lea, Heidi, Jonas samt Lars en anden dansk gæst også interesseret i et nitrox kursus. Der var noget at holde styr på.

Til fotodykket var mit kamera blev rigget til og vi havde gennemgået lidt forskellige indstillinger. Der var så stor interesse for foto at mit kamera kom med på stort set alle efterfølgende dyk. Natdykket var åbenbart en personlig udfordring som Lea havde givet sig selv. Så den første halvdel af natdykket kunne jeg glæde mig over at holde en smuk 28 årig pige i hånden - it is good to be the instructor. Spøg til side. Jeg vil hellere have at en dykker giver udtryk for sin usikkerhed og får lidt hjælp end forsøger at spille helt og får en dårlig oplevelse.

Dagen efter skulle jeg have gjort Heidi og Jonas færdige med deres advanced kursus. Turen gik til Tiran og det er måske ikke det mest optimale sted til navigation og peak performance. Specielt ikke med den strøm, der var denne dag ved Gordon Reef. Ved navigations-øvelsen måtte fejlmargin strækkes lidt, da der var rimelig kraftig strøm. Efter øvelsen svømmede vi lidt rundt og fik set et par store napoleonsfisk og en fin lille fritsvømmende ghost-muræne.

Og strømmen blev ikke bedre Jackson Reef - slet ikke. Vi skulle lave Peak Performance og blev nærmest flået langs revet. Så er det man bliver lidt ærgelig over ikke at lave strømdyk, og efter ret kort tid starter svømmeturen tilbage mod båden. Heidi stod helt stille i vandet så jeg måtte have fat i hene og give hende en hånd. Jonas kæmpede bravt bagved.  Vi fandt læ, men det havde kostet på luften. Jonas måtte på min octopus, så vi kunne strække tiden lidt. Før vi steg op kom Jonas på egen luft igen, men da manometeret viste 20 bar fejl løb han tør. Reaktionen fra Jonas var rigtig så vi fik reddet situationen.

Efter den oplevelse gik turen dage efter til Ras Mohammed. Vi fik et par rigtig fine dyk uden der dog dukkede noget rigtig stort op. Efter andet dyk så jeg måske en haj der kom svømmende under os, da jeg som den sidste skulle i båden, men da det ikke kan 100% bekræftes tæller det ikke.

Der var 3 der var interesseret in en tur til "Gorm", og da det var de eneste blev turen afviklet i samarbejde med Sinai Divers. Rart ikke at skulle binde på - specielt med den strøm der var denne dag. Guiden fra Sinai Divers fortalte at strømmen var helt umulig i stævnen men tl at have med at gøre agter. Da jeg er i vandet 10 minutter senere kan vi næsten ikke kæmpe os ned til skruen og i stævnen sidder folk og bliver fotograferet. Det skifter hurtigt.

Der var mange på "Gorm" denne dag. Så ture indvendig blev i "gåsesvømning" gennem vraget, hvilket giver fine muligheder for at træne afbalancering. Selv om der var mange fik vi en fin tur ud af det. Og på vejen hjem fik Hedi opfyldt sit øsnke om at se en delfin.

Jeg var ikke med på gruppens sidste dykkerdag, men vi sluttede af på Camel Bar met lidt mad og et par pilsnere. Desværre var Jonas og Heidi ramt af dårlig mave, men stor ros for at møde op. 

Nu sidder jeg på min fridag og skiftevis glæder mig og frygter næste uge med undervisning af 62 efterskoleelever. Der bliver virkelig brug for team-arbejde - men mere om det næste uge. 

Kommentarer

Indsendt af Juergens den
Hej Jørgen. Nej jeg havde travlt med andre kunder, men jeg er sikker på at du fik nogle gode dyk med Rikke. Og kommer du igen vil jeg prioritere at vi får et par dyk sammen. Og det glæder mig naturligvis meget at du følger med i min blog - og forhåbentlig kan lide den.