DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Der var fem små dykkere

17. jun 2011 -- Juergens

Med henvisning til sangen om de 10 små cyklister, der en for en forsvinder fra gruppen - ja sådan har min dag været i dag. Jeg skulle have væreet ud med en båd med 5 dykkere, heraf en der skulle have et intro dyk, en gæste teck-instruktør og hans elev, samt to "almindelige" gæster. Ganske overskueligt må man sige.

Først meldte de to "almindelige" gæster fra. Så kon tech-eleven ikke, og intro-dykkeren havde problemer med sin helbredserklæring. Så modsat cykelsangen, hvor der til sidst var en lille cyklist, så var der her 0 dykkere at lege med.

I går var ikke meget bedre. Jeg kunne komme med på en båd, hvor der ikke var noget arbejde til mig. Jeg valgte så at blive på centeret for at servicere mit 1. trin, hvor højtrykssædet var gået i stykker. Dog først efter at hae sorteret alle vores uddannelses-filer og arkiveret dem.

To dage ude af vandet gør ikke noget godt for mig, så hvis ikke der er arbejde i morgen, så tager jeg ud at "fun diver". Og jeg har lige fået bekræftet at sådan bliver det. Dykning for fornøjelsens skyld i Tiran i morgen.

Juni måned startede forrygende, men der har været lidt dødt efterfølgende. Det giver ikke mange penge i kassen, og jeg får heller ikke rigtigt undervist noget.

Og da min kæreste er blevet "groundet" i 14 dage p.g.a. problemer med ørerne og har valgt at rejse til Danmark på ferie, ja så er der lidt ensomt. Det skal nu nok gå, og efter stilhed kommer storm, så jeg venter bare på noget at rive i.

Vi har en flok tykse gæster som man godt kan kalde gæster af huset, og de har medbragt et utal af gode tyske svinebaserede pølser, så vi holdt grill-aften. Jeg blev udnævnt til grill-bill og havde en aften ved grillen og der var tilfredshed med det der kom fra grillen. Og det var altså godt at få lidt svinekød.

Der har også været gode oplevelser. Ikke mindst RasMo er i øjeblikket en meget stor fornøjelse. Store stimer af barracudaer, snappere, bat-fish og jackfish. Det er virkelig noget andet om sommeren. Nedenfor et billede fra en vores instruktører Isabelle De Tournay.Ras Mohammed