I søndags skulle jeg lave en lokal eksamen for at få lov til at virke som instruktør her i Sharm. Måske lidt imod ententionerne havde jeg ved et "uheld" fået spørgsmålene på forhånd og det så bestemt overkommeligt ud. Så synes jeg godt at det kan betragtes som usportslig optræden at komme med en helt ny eksamen af stor sværhedsgrad - er ikke sikker på at jeg bestod. Det er da ikke rimeligt sådan at forhindre en gang god klassisk eksamens-fusk, så selvstændig tankevirksomhed og forberedelse er påkrævet. Jeg får svar senere i dag om jeg har bestået.
Men der er nok nye tilstande på vej i Egypten. I lørdags var der afstemning om forfatningen kunne ændres før planlagt. I Sharm havde man regnet med 2.000 vælgere - der kom 15.000 og afstemningen var først færdig kl. 2 om natten. Og det er faktisk ikke det mest chokerende. Næh, egypterne havde stået i kø, og tålmodigt (den tager vi lige igen TÅL-MO-DIGT) ventet på, at det blev deres tur. Her er det ikke forkert at bruge ordet revolution.
Jeg har også fået lavet min arbejdstilladelse. Meget "praktisk" ligger kontoret ca. 150 km fra Sharm i Sinai hovedstaden El Tur, hvilket betyder at alle der skal have en arbejdstilladelse skal på den tur (hurra for CO2 udslippet). Man skal medbringe 18 (atten!) pasbilleder, og have udfyldt 15 sæt papirer på forhånd - ikke noget med gennemslag eller kopier her. Så en køretur på 1 time (ja, det gik lidt frisk), og så ind på et offentligt kontor, hvor en lidt oprydning, maling (nej en ny bygning) ville have pyntet lidt. Så kommer man ind på et kontor med rygning forbudt og hvor alle ryger. Kontoret var fuldstændig blottet for enhver form for elektroniske hjælpemidler til gengæld har ca. halvdelen verdens papirer nok været der. Derfra videre til et nyt sted, hvor jeg skulle registreres til en blodprøve. Så over på hospitalet og få foretaget en blodprøve. Herefter på paskontoret og vente et par timer på et stempel - og så hjem igen. Og sådan gik den dag.
Der er flere taxier en fluer i Sharm og de er også mere irriterende. Altid den der summen for ørerne "Taxi Sir, very cheap" og det sædvanlige "La sjukra" (nej tak). Til gengæld fungerer den "offentlige" transport i verdensklasse. Små Toyota busser der kan have 10 personer med kører mellem faste punkter og det koster 1 pund (85 øre) at køre med. Man stopepr den bare, stiger på og siger når man vil af. Somme tider skal man skifte og så er det et nyt pund, men det er da til at overleve. Længste ventetid indtil videre har været 2 minutter.
Så lige som gode gamle Danmark er Egypten et land på godt og ondt.