Så blev det tid til ferie. Jeg har været træt gennem et stykke tid og havde svært ved at motivere mig, så dem der for et stykke tid siden anbefalede ferie, havde måske ret. Jeg har taget 3 fridage og henlagt residensen til ”Bamboo Hotel” i Dahab.
Og det er ganske hyggeligt. Vi har fået lidt massage, dykket lidt og spist ualmindelig god thai mad. Sidder i skrivende øjeblik og nyder en vandpibe og en ”Long Island Ice tea” og så er livet ikke så dårligt endda.
Ellers bød sidste uge på et OWD kursus med to personer. Specielt den første dag havde jeg det svært. Jeg var virkelig træt, men ”heldigvis” fik jeg kørt mine kursister endnu mere trætte, så de opdagede det vidst ikke. Faktisk var de så trætte efter første dag, at de havde været lige ved at kvitte kurset. Heldigvis fortsatte de, og de næste dage gik langt bedre. Det var et eventyr med en lykkelig afslutning – og jeg synes selv at jeg fik afleveret to dygtige og kompetente dykkere til dykkersamfundet.
Ellers må jeg indrømme at min ellers generelle tilfredshed med Suunto og deres produkter på det seneste har været sat på en hård prøve. Deres seneste DM4 er efter min mening et så ringe produkt, at enhver af børnene fra Gul Stue i børnehaven Radissebedet kunne have præsteret noget bedre. Det program er en katastrofe og jeg kan kun vente på den lovede opdatering i September før jeg kan se detaljer om et dyk som jeg lavede. Min transmitter lever sit helt eget liv. Indtil jeg når 100 bar går det fornuftigt, men så tager fanden ved den og jeg får mange forskellige tal – typisk mellem 280 og 320 bar. Og det er jo i sig selv noget af en bedrift når jeg starter med 200 bar og typisk har dykket mellem 40-50 minutter når det sker. Og som det ikke var nok, så gemmer min stakkels computer nu ikke noget i logbogen efter jeg har skiftet batteri. Så her en lille advarsel. Køb ikke en HelO2. Jeg har allerede bestilt en OSTC fra Heinrichs Weikamp. Og til Suunto: ”Stram op!!!! Og find tilbage til de gamle dyder med ting der virker:”