På trods af alle urolighederne i Egypten (Cairo, Alexandria og andre større byer), så er der helt roligt i Sharm. En enkelt pro Mubrak demonstration på ca. 150 personer er hvad det er blevet til.
Men byen er død. Der er ingen turister og heller ikke mange der vil dykke. Så efter jeg er kommet godt i gang med arbejdet på dykkercenteret og er faldet godt ind i teamet så, kan det ske at det hele snart lukker og så må vi se hvad der så skal ske. Indtil videre er vi sat 50% ned i løn frem for at blive fyret. Det er egentlig fair.
Men tilbage til arbejdet. Jeg har primært dykket de lokale rev og er nu checket ud, så jeg selv kan være bådchef og guide for gæsterne. Og det er sjovt. Jeg har haft mange forskellige typer fra begyndere til hard core dykkere. Og jeg synes at begynderne er de sjoveste. Her kan man gøre en forskel og hjælpe dem til gode oplevelser.
Jeg havde et midaldrende ægtepar med ude. De havde lige fået deres certifikat og konen var lidt usikker og ville gerne have lidt hjælp – og det fik hun naturligvis. Så vi fik lavet 2 fine dyk, hvor der blev set muræne, bluespottet stingray og kæmpe grouper. Og den glæde som de to havde efter de par dyk er den brændstof der gør at jeg elsker det her job. At deres to børn så også havde gode dyk gør jo ikke det hele værre.
Vi har stadig gæster på centeret, men det ser sløjt ud. Vi bliver nok hængende et par måneder og håber på bedre tider, men det er lidt surt at det hele måske slutter før det begyndte.
Vi har også fundet en lejlighed og bor ikke mere en 20 minutters gang fra dykkercenteret og den centrale del af Sharm – nemlig Naama Bay.
Lejligheden er ikke stor, men vi har en dejlig terrasse, og der er også køkken og soveværelse, så det skal nok komme til at fungere. Det var ikke svært at finde noget at bo i, og vi havde flere gode muligheder, så det skal ikke afholde nogen fra at komme og besøge os.
Men vi ser positivt på det og dykningen er fantastisk, for vi er altid alene på dykkerstederne, så kom herned dykningen er i særklasse lige for tiden.