DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Ondt i røven

13. dec 2011 -- Juergens

Jeg har ondt i røven - ikke på den der overførte måde, men på den direkte og ægte måde, og da det er efter en julefrokost er der jo virkelig lagt op til at dem med en beskidt fantasi kan gøre sig nogle tanker. Så det får de lov til indtil slutningen af indlægget, hvor den sande historie afsløres.

Ellers må jeg sige at det igen har været en forrygende uge. Vi havde det der i daglig tale hedder "repeatere" - altså gæster der har været her før. Jørgen og Simon med supportere. Efter et veloverstået Jr. OWD var det tid til lidt dykning med dem. Det blev til en rigtig god tur til Dahab med god dykning og Simon fandt naturligvis sin sprutte, selv om det var på et hængende hår. Jeg havde fornøjelsen af at være det vi kalder cob (chief on board) på denne tur. Cob'en har ansvaret for turen, sikre at tider bliver overholdt, papirarbejdet er i orden og træffer beslutninger hvis der er modsat rettede interesser. En tjans vi skiftes til - troede jeg (igen mere om det senere). På turen til Dahab kan tiden let løbe fra en, men her gik det så godt, at vi tilmed havde tid til en "after-dive" mineralvand.

Dagen efter gik turen til Ras Mohammed - igen med mig som cob. Intet problem. Vi lavede en glimrende tur med et par gode dyk og ikke mindst hyggeligt samvær. Simon havde med sin drengede charme overtalt vores manager til at aftenens natdyk fra båd kunne gå til det dykkersted der "Temple". Ikke et sted vi normal natdykker, men rygterne ville vide at det skulle være godt. Det var det også. Vi fandt en sovende skildpadde (lige indtil den fik 5 lygter i hovedet - undskyld) og fiskelivet var generelt godt, men i denne lille sluttede kreds, må jeg indrømme, at jeg nok havde forventet lidt mere af stedet. Behøver jeg at nævne det - igen cob.

Simon mente at sidste dykkerdag skulle være på Ras Mohammed for at sige pænt farvel. Godt gættet - cob igen. Vor Herre havde åbenbart været i bad og skulle have tørret håret - for der var da virkelig tændt for den store ventilator. Dykningen var ikke på niveau med den foregående dag, men stadig pæn.

Traditionen tro blev det også til lidt spisning med bøffer i størrelse voksen, så Jørgen måtte have to andre til at hjælpe sig med hans 600 grams bøf Laughing.

Med på stort set alle turene var også Michael. En mand som havde levet et hårde liv, men nu stille og roligt kæmpede sig tilbage til et mere normalt liv, og hvor dykningen var en del af det. Vi fik ham opgraderet til nitrox-dykker og lavet et par fine dyk sammen. Michael var hernede alene og mens han var her fyldte han 50 år. Det skal naturligvis ikke fejres alene så vi aftalte at gå ud at spise og der var bagt kage til ham. Desværre var han blevet syg og kom ikke, men jeg mødte ham næste dag og han fik et stykke kage.

Grunden til at jeg åbenbart får så mange tjanser som cob er fordi at jeg kan finde ud af det og det gør arbejdet lettere for vores skranke. Men det kan være en lidt stressende tjans og ikke en man stræber efter. Det kan - også - godt give mig lidt ondt i røven (på den overførte måde), at vi har et par stykker der kører lidt på frihjul med den tjans blandt instruktørerne.

Og nu til den store afsløring. Jeg faldt til vores julefrokost. Personligt tror jeg ikke det har noget at gøre med øl og snaps, men mere det trin jeg faldt over. Jeg havde en øl i hånden, og den skulle naturligvis reddes - og det blev den på mirakuløs vis. Desværre landede jeg rent på min venstre balde. Det gør nu temmelig ondt på tredje dag og jeg har bedt om et par dage i værkstedet, da jeg ikke tror, at jeg vil kunne dykke.

Kommentarer

Indsendt af Juergens den
Hej Jørgen. Tak for de pæne ord om cob. Balden er næsten ok igen, men jeg er hårdt ramt af den frygtede manflu. Jeg er igen sendt i seng ed snot i hele hovedet, men det går vel over.