Dagene går stille og roligt med primært Advanced kurser og guiding. Vanen tro bliver der også brugt lidt tid i værkstedet på at servicere diverse udstyr. Mentalt kan jeg mærke at min hjemrejse nærmer sig - der er ca. 100 dage tilbage. Jeg er stadig vild med at dykke, synes at det er sjovt at undervise, men det bliver også rart at komme hjem til vante omgivelser, herunder mad, tv man gider se og naturligvis de gode kammerater jeg har i Danmark.
En anden ting jeg også savner er dykning i koldt vand. Jeg synes vi har uovertruffen dykning i Skandinavien. Gode vrag og fin natur, samt det at være ude i naturen en hel dag. Flere kikker mistroisk på mig når jeg siger det, men jeg mener det faktisk.
En af mine advanced elever læste til biolog med stor interesse i marinebiologi. Hun valgte til min store lettelse ikke fiske identifikation, som et af sine dyk. Til gengæld lærte jeg op til flere ting - og det er jo rart når instruktøren også bliver klogere.
På et andet advanced kursus havde jeg en elev, hvor luftforbruget kunne blive bedre. Så vi lavede et Peak Performance (afbalacering) dyk, hvor vi virkelig fik trænet afbalancering og luftforbrug. På vores dybdedyk dagen efter dykkede vi 15 minutter længere end en foregående dag, og jeg kunne ikke lade være med at være super stolt af mig selv som instruktør - lige indtil han fortalte, at han havde en 15 liters flaske i stedet for en 12 liters. Det havde jeg ikke opdaget. Det gav en lidt flad fornemmelse - men afbalanceringen var god.
Det lader til at flere følger mine skriverier her. Af og til får jeg spørgsmål om dykningen hernede , kurser og diverse andet, og det besvare jeg med glæde, så skriv endeligt.
Sommerens overdådige dykning går lidt på held. De store stimer af fisk er ved at fortrække fra RasMo, det er lang tid siden der er set Manta eller hvalhaj for den sags skyld. Det betyder ikke at her er dårlig dykning, men den er knap så overvældende. Til de danske dykkere der kun har besøgt Rødehavet i vinterperioden vil jeg anbefale på et tidspunkt at rive en uge ud af sommerferien og prøve dykning i Det Røde Hav - det er dykning i den absolutte verdensklasse.
Når jeg guider må jeg ikke have kamera med. Det er ok, og normalt savner jeg det heller ikke - på nær forleden dag. To store muræner det kæmpede på liv og død, så kødet fløj og deres ærbødige skribent fik trænet sine beherskede evner til at bakke under vand. Der blev gået til stålet et par minutter, hvorefter den ene fortrak med en flænge i ryggen og den anden krøb ind i sin hule med kæben flået op. Det var bestemt ikke leg, men en kamp og territorie. Det har jeg aldrig tidligere set og ville virkelig gerne have haft nogle billeder af. Mantaer, hammerhajer, havlhajer og alt det andet spændende kommer jeg nok til at se igen, men hvis jeg skal se en sådan slåskamp igen skal jeg nok være yderst heldig, men heldet følger .........