Sidste uge var begivenhedsrig - og ikke kun med gode oplevelser. Jeg fik en elev der der havde lavet teori og svømmehalslektioner hjemme i Danmark, og så skulle lave de sidste fire dyk hos os i Sharm for at få sit Open Water certifikat Og det var en mand med pondus. Faktisk så stor pondus at vi måtte op i vores største shorty for, at den med besvær kunne lukkes. Nu behøver pondus ikke at betyde dårlig form, men det var desværre lidt tilfældet her. Man behøver ikke at være i fantastisk fysisk form for at dykke, men en vis fysik bør man nok have for at give sig i kast med dykning.
Min elev var forpustet efter at have taget dragt på, og det blev ikke bedre af at gå de ca. 50 meter ned til vandet med udstyret på. Der var jo ikke andet end at give sig i kast med det. Og dykningen gik nogenlunde uden at være prangende. Efterfølgende lavede vi nogle af overflade-øvelserne, bl.a. tre forskellige måder at trække en dykker. Det trak søm ud kunne jeg høre på vejrtrækningen.
Vores andet gik også rimeligt uden at være prangende og efterfølgende skulle vi tage udstyr af og på i overfladen - og her gik det galt. Min elev blev så forpustet at øvelsen måtte opgives. Jeg tog udstyret og hans bly-bælte, da jeg fornemmede han var meget presset. Efterfølgende burde han kunne holde positiv opdrift, men det kunne han ikke og de sidste ord jeg hørte før han gik under var: "Jeg kan ikke mere" og så gik han ned. Hurtigt fik jeg fat i ham og stoppede min octopus nærmest helt ned i halsen på ham. Andre kom til og hjalp ham de ca. 10 meter ind til hvor han kunne bunde. Jeg fik reddet udstyret og vi kom op og fik talt lidt om det. Jeg var tydeligt mere rystet end min elev.
Jeg talte med min chef og vi blev enige om at målet var at certificere ham til Scuba Diver, hvilket giver ret til at dykke til 12 meter med en Divemaster eller instruktør.
Dagen efter fortsatte vi, men her var min elev tydeligt påvirket af oplevelsen fra dagen før. Vi fik dog løsnet lidt op og ved dagens slutning blev han certificeret som Scuba Diver. Jeg fik også forklaret hvorfor og anbefalede også fysisk træning for at komme i bedre form.
Jeg har været meget påpasselig med ikke at skrive negative ting eller hænge nogen ud her på blog'en. Og det er heller ikke meningen med ovennævnte historie. Den er skrevet for at andre kan lære, og vi måske bør være bedre som instruktører til at sige fra overfor elever der ikke har den fysik der kræves.Jeg erkender at denne certificering var på kanten.
Og det var ikke nok med det. Et midaldrende tysk ægtepar skulle også dykke. Manden var erfaren dykker og konen havde taget certifikat året forinden og ikke dykket siden. Det blev til et dyk på 40 minutter, hvor vi holdt hinanden i hånden under hele dykket. Et typisk eksempel på, at konen skal trækkes med ind i mandens hobby, uden egentlig at have lysten og evnerne. Hun ville så gerne til RasMo og dykke, men det fik hun ikke lov til - heller ikke med en privat guide.
Heldigvis bød ugen også på gode oplevelser. Et par hyggelige midaldrende danske gutter var fobi. Og de var gode dykkere så det gav nogle gode dyk sammen med et yngre dansk par.
Et af dykkene var på Pinky Wall. Mit første dyk på et sted. Jeg ved ikke hvad der sker der, men vi samlede 33 snorkler og 2 masker. Nogle havde ligget der et stykke tid, men også en del nyere. Det var i sandhed en snorkel-kirkegaard. Og mangler du en snorkel, så kom forbi - der er flere.