Med risiko for at gentage mig selv: ”Det har været en fantastisk uge”. Ugen har budt på et dybde speciale, en tur til ”Gorm” - dog med en dum fejl fra min side, og ikke mindst et AOW til tre friske teenagetøser.
Lad os få fejlen overstået med det samme. Til min helt store overraskelse fik jeg endnu en tur til Thistlegorm (jeg var der jo i sidste uge), og jeg var nok ikke 100% motiveret. Det er der ikke noget der hedder – så af sted det gik. De lovede kraftig vind den dag, men så slemt var et nu heller ikke. Vel ankommet til vraget gik vi to ned for at binde på – og godt for det. Oppe på båden bandt de på før vi var færdige under vand, så jeg måtte op, og bede om mere line. Første dyk gik rimeligt med let til moderat strøm på vraget. Jeg fandt dog aldrig rigtig mig selv og følte at jeg havde en udpræget off dag.
Og på andet dyk kom min fejl. Jeg havde fem dykkere med nede – den ene på luft. Halvvejs inde i dykket var han så tæt på deko, at han blev bedt om at afbryde og jeg sendte ham alene til bundtovet. Han fandt det ikke og startede en fri opstigning – heldigvis kom en kollega forbi og fik fat i ham. Det kunne være gået helt galt. Og jeg bebrejder stadig mig selv, at jeg sendte en gæst alene mod tovet.
Men jeg lærte noget, og man skal lære af sine fejl. Jeg gav naturligvis gæsten en undskyldning – og vi fik talt igennem, hvad vi begge havde lært, og på den måde kom der alligevel noget godt ud af denne fejl, og gæsten accepterede min undskyldning og vil tage et nitrox kursus med mig næste gang han kommer.
Men ugen har også budt på succes. En familie på fire fra Århus kom ind og ville dykke med os. Efter lidt afklarende spørgsmål var vi klar til dykning. Vi startede lokalt og familien dykkede ganske pænt og fik at vide at de godt kunne komme på RasMo næste dag. Efter første dyk måtte vi lige have en lille snak om organisation, men ellers gik det glimrende. Faktisk så godt, at den ellers planlagte budgetferie blev ændret til at de to teenagedøtre skulle have et Advanced Open Water hos mig, sammen med deres veninde, der kom et par dage senere. Og på den måde havde jeg pludselig et AOW hold bestående af tre teenagetøser.
Og det blev forrygende. Lad mig lige give et eksempel. Før jeg skulle gennemgå kundskabstestene med dem ville de godt lige have lidt tid sammen, så de kunne sikre sig at de havde lavet testene korrekt. Og det var ikke for at skive af kunne jeg konstatere. Sikke en entusiasme.
Vi lavede først navigation, og bagefter afbalanceringsøvelser. Jeg havde min kæreste med som Divemaster trainee og det hjalp meget. Sammen fik vi virkelig ændret på blymængden, afbalancering og luftforbrug. Ikke mindst øvelsen med at sidde som en Buddha midt i vandsøjlen blev det helt store. Ved stort set enhver given lejlighed blev det trænet – og på den måde bliver man rigtig dygtig.
Dagen efter stod den på dybdedyk. Jeg har som regel et æg, en tomat og plastflaske med ned. Efter jeg have slået ægget i stykker på 30 meter og de kunne spille bold med blommen var yderligere kontakt med dem nærmest umulig. Så det med at vise en tomat og puste en flaske op kunne jeg selv hygge mig med. Og selvfølgelig skulle der også trænes afbalancering i Bhudda-stilling på 25 meter vand. Og jeg tænkte den holder hun ikke. Enten synker hun stille og roligt eller stiger hurtigere og hurtigere. Men nej. Den holdt hun bare på konstant 25 meter – respekt.
En del af dette dyk var også et fotodyk. Giv en teenager et kamera og pludselig var det som om hun havde fået en ny makker og instruktøren var usynlig. Det gav deres ærbødige skribent en middelsvær opgave med at holde styr på troperne.
Vi fik også tid til et natdyk fra båd. Og pyha, det var tæt på at blive dyrt. Jeg hoppede med mit kamera, og da jeg skulle give det til en af pigerne havde jeg det ikke mere. Hurtigt tilbage til båden og i skumringen fandt jeg det 50 meter bag båden.
Og efter natdyk er det naturligvis helt fint at have et tidligt morgen dyk, hvor vi skulle på jagt efter hammerhajer. Det blev lidt en fuser, hvor vejr og strøm – og da slet ikke hammerhajer - ikke rigtigt var med os.
Og da jeg var ved at sige farvel til familien fra Århus sagde moderen til mig, at det var på grund af min rolige og stille facon at de valgte mig til at give pigerne et AOW kursus. Jeg er helt sikker på, at andre af mine kollegaer kunne have gjort det lige så godt eller bedre, men det er rart med lidt ros.
Og som om ovenstående ikke er nok, så har de sidste to uger også budt på en frisk gut der hedder Thomas. Vi kom fint ud af det fra starten, og i løbet af de to uger mødtes vi flere gange og når det hele ikke gik op i tant og fjas, så blev der også talt lidt dybere ting, og det her ligner utrolig meget starten på et venskab. Det er ganske enkelt forrygende, hvad dykning kan medføre. På den måde mødte jeg min dejlige kæreste og har etableret indtil flere tætte venskaber - og det lader til at der kommer flere venskaber til.
Nu venter en ny uge og fire Open Water kursister – jeg glæder mig, og lad næste uge blive lige så god som den foregående – helst uden fejl.