DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Bahamas – Tiger Beach

Tiger Beach er en dykkeroplevelse der ligger udover de normale referencer.
I mange af dykkene talte jeg seks forskellige hajer.
Citronhaj, caribisk revhaj, nursehaj, tyrehaj, tigerhaj og stor hammerhaj på nært hold, og dykketider på op til 80 minutter i god sigt. Jeg kunne selv vælge, om jeg ville møde dem på koralrevet, lidt fra båden – eller over sandet, lige under båden. Det var det absolutte drømmescenarie for en undervandsfotograf, med de dynamiske motiver så tæt på, i et en så god sigt og med al den tid der var til rådighed.
Den store hammerhaj er langt den største af verdens ni hammerhajer. Den er en sjælden gæst næsten overalt i vores oceaner, og ofte er den sky og lidt nervøs af natur.
To store tigerhajer glider forbi på afstand for at tjekke det hele ud. Idet de får færten af Ritchies duftende madding-tønde, ændrer de retning og ankommer uden tøven. De do- minerer – og alle andre hajer tilpasser deres adfærd med det samme.
Tekst & Foto Magnus Lundgren
Der er en mærkbar forventning blandt de ombordværende. Tiger Beach er jo ikke en helt normal strand!

Båden ”DOLPHIN DREAM” er forankret over Tiger Beach – hajdykkernes Hellige Gral. Der er en mærkbar forventning blandt de ombordværende. Tiger Beach er jo ikke en helt normal strand; en sandstrand, der ligger under overfladen, og hvor vi alle håber på at møde de to sagnomspundne strandløver, tigerhajen og hammerhajen!
”The pool is open,” meddeler Scott. Båden er sikkert for- ankret til tre lange dyk på Tiger Beach og kaptajnen giver hermed grønt lys. Aktiviteten begynder straks på det rummelige dykkedæk. Lige før det er tid til at gå i vandet, indfinder der sig en sprudlende forventning, blandet med en ydmyg respekt. Sölve og jeg er klar til at gå først i. Da vi løfter blikket, opdager vi at overfladevandet er op- rørt af treogtyve bamsestore citronhajer. Jeg ser lidt forundret på dive master Ritchie, som smiler bredt tilbage og siger: ”Just jump in, the lemons will move! Then follow the sharks as they will take you down to Tiger Beach”. Endelig er det tid til at dykke ind i hajernes rige.

BAHAMAS DRONNINGER
En giant stride og så falder vi ned til sandbunden gennem et turkisblåt hav. Det er en smuk dag, vandet er krystalklart og vi dykkere sætter os til rette på en blændende hvid sandbund. Allerede før det første minut er gået, indser vi alle, at Tiger Beach er en dykkeroplevelse der ligger udover de normale referencer. Det er mest wow, men også nogle ups. På 12 meters dybde tumler tredive citronhajer rundt omkring os, og nogle gange smutter de ind mellem mig og Sölve. En af citronhajerne, den med en krog i mundvigen, skubber gentagne gange til mit kamera, som om den vil gøre mig opmærksom på noget. Det er nærkontakt af tredje grad.
Jeg kigger skråt opad og ser hvordan hurtigt svømmende caribiske revhajer bevæger sig i mindre grupper med deres karakteristiske Z på siden af kroppen. Derefter kommer en nursehaj forsigtigt svømmende fra det tilstødende koralrev. Den sigter direkte mod min store domeport på undervandskameraet. Med næsen mod domeportens buede glas, ser hajen ind i sit spejlbillede i flere minutter. Det er komisk, lidt skørt, og så samtidigt med at der sker så meget andet omkring os. Ikke desto mindre hviler der en rolig og sikker stemning over dykkestedet.
Nu ankommer Bahamas dronninger. To store tigerhajer glider forbi på afstand for at tjekke det hele ud. Idet de får færten af Ritchies duftende madding-tønde, ændrer de retning og ankommer uden tøven. De dominerer – og alle andre hajer tilpasser deres adfærd med det samme. I min øjenkrog passerer pludseligt en massiv, plettet hajkrop i en armlængdes afstand. Den glider forbi mig over de blændende sandriller, der oplyser hendes lyse bug. Det er betagende smukt. Tigerhajen laver en drejning og kommer tilbage mod mig, og hajhovedet bliver større og større, efterhånden som hun nærmer sig. Den stumpe næse er med det samme helt henne ved kameraet, derefter drejer hun sin store krop langsomt hen mod fodertønden igen. Hun betragter mig, jeg betragter
hende... det er et øjeblik, jeg ønsker alle kunne opleve.

STEMINGEN I TOP
Efter det første dyk er der ren feststemning i bagenden af båden. Det flyver i luften med farverige superlativer, og opstemte dykkere taler i munden på hinanden. Selv Nico, en meget tilbageholdende dykkerleder, er virkelig begejstret, hvilket er et tydeligt tegn på, at vi havde rigtigt gode forhold. Var det Freckles, Princess, New Girl og måske Notch? Næsten alle tigerhajerne her er hunner, og stamgæsterne blandt dem har fået navne. Der er forskellige bud på, hvor mange tigere vi havde, men der var helt sikkert mindst fem, mens nogle af os gerne vil tro, at der var syv.
Det slår mig, hvor glad og livlig en samling dykkere vi er samlet her på båden, med mange forskellige udgangspunkter. Fotografer, begyndere, rustne gamle dykkerræve, GoPro-filmmagere, passionerede dykkere, adrenalinjunkier, filosoffer, ja, og så Tammie, en hård negl af en Australsk kvinde. De forskellige årsager til, at vi alle lige står hér på dette tidspunkt, er helt sikkert lige så mange som antallet af mennesker om bord. Men der er en klar fællesnævner: alle søger en haj-nær-oplevelse langt ud over det sædvanlige. Man kan roligt sige, at vi lige har
fået dette leveret, og så var det blot begyndelsen...

Læs hele artiklen i NetMag #22...





SOME images:
Tiger Beach er en dykkeroplevelse der ligger udover de normale referencer.
I mange af dykkene talte jeg seks forskellige hajer. Citronhaj, caribisk revhaj, nursehaj, tyrehaj, tigerhaj og stor hammerhaj på nært hold, og dykketider på op til 80 minutter i god sigt. Jeg kunne selv vælge, om jeg ville møde dem på koralrevet, lidt fra båden – eller over sandet, lige under båden. Det var det absolutte drømmescenarie for en undervandsfotograf, med de dynamiske motiver så tæt på, i et en så god sigt og med al den tid der var til rådighed.
Den store hammerhaj er langt den største af verdens ni hammerhajer. Den er en sjælden gæst næsten overalt i vores oceaner, og ofte er den sky og lidt nervøs af natur.
To store tigerhajer glider forbi på afstand for at tjekke det hele ud. Idet de får færten af Ritchies duftende madding-tønde, ændrer de retning og ankommer uden tøven. De do- minerer – og alle andre hajer tilpasser deres adfærd med det samme.