DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Dalarö dykpark: Bodekull

Skitse over Dalarövraget tegnet af Niklas Eriksson - © Statens maritima museer .
Dykkere oplyser en jernkanon som stadigvæk står i sin lavet.
Et stemningsfyldt billede med dykkere der svæver over det velbevarede vrag fra 1600-tallet.
Dykkere svømmer langs styrbordsside på Dalarövraget. På bunden ses et anker som en af dykkerne belyser.
Bagbordssiden på Dalarövraget minder om en mindre version af kongeskibet Vasa. Her ses også kanonhullerne.
Tekst & foto Torbjörn Gylleus
En gruppe af professionelle dykkere, der kaldte sig gubbgänget eller på dansk gammelmandsbanden, gjorde i 2003 et utrolig fund.

Bodekull
På 30 meters dybde nær sejlrenden ved Edensö, stik nord for Dalarö opdagede gubbgänget et af de bedst bevarede 1600-tals skibsvrag, der nogensinde er fundet. De besluttede sig til førstmed at holde deres opdagelse hemmelig, men valgte efter et par år at gå til Statens Maritima Museer med deres viden om vraget. Da man ikke kendte skibets identitet, fik vraget hurtigt øgenavnene Dalarö-vraget, Edensö-vraget eller Gubb-vraget. Statens Maritima museer undersøgte vraget over flere omgange de følgende år uden at kunne identificere det. Først i maj 2017 kom der gennembrud i sagen, da Niklas Eriksson fra Center for Maritime studier og afdelingen for Arkæologi løste mysteriet om det velbevarede og gamle vrag. Forskningen viser, at skibet var fra den svenske flåde og hed Bodekull. Bodekull blev bygget i Blekinge og sank under den skånske krig i 1678. Navnet Bodekull stammer fra byen Karlshamn, der faktisk frem til 1664 hed Bodekull.
Det er et forholdsvist lille skib, omkring 20 meter langt, med lastrum og seks kanonhuller. Skibet blev først bygget som landgangsfartøj, bestilt af kong Karl X Gustav. Bodekull var et af flere fartøjer i den planlagte landgangsflåde, men efter kongens død i 1660 indstillede man planerne om at invadere Danmark, og det blev besluttet, at skibene skulle ombygges til at kunne fungere i flere forskellige sammenhænge. Bodekull var lastet med mel til den svenske flåde, da hun sank i 1668.

Dykning på Bodekull
Bodekullvraget er yderst skrøbeligt, og det kræver derfor ekstrem god afbalancering og en temmelig erfaren dykker at dykke på vraget. Derfor starter vi normalt med en rundvisning i et af de andre vrag for at vurdere gæsternes dykkekundskaber. Det går normalt godt, og der har ikke været anledning til bekymring i forhold til at bringe gruppen med til Bodenkullvraget.
Vi sejler nord mod Edensö og fortøjer igen ved en gul bøje. Briefingen er kort og gruppen er hurtigt klar. Vi hopper i vandet og giver O.K.-tegn til at dykke ned. Vi glider langsomt ned langs rebet i det dybgrønne vand, der bliver mørkere i takt med, at vi kommer dybere ned og samtidig med, at kulden langsomt kommer krybende. Sigten er ofte ret god her, og det er også tilfældet i dag, men det tager lidt tid, før øjet vænner sig til mørket. Ved bøjestenen signalerer jeg igen O.K., denne gang med lygten, da det er mørkt. Alle i gruppen signalerer O.K. tilbage, og jeg svømmer forrest langs linen over bunden. Snart tårner det hvælvede vragskrog sig op for os, og leder tankerne mod Vasaskibets former. Vi har på forhånd aftalt, at jeg skal fokusere på fotografering, så jeg overlader gruppen til Anders, der dykker rebreather og derfor kan køre med længere bundtider.
Det er ikke tilladt at svømme over dækket på dette vrag, og man skal mindst holde en meters afstand til vraget. Bodenkull er et af mine favoritvrag. Jeg har...

Læs hele artiklen i NetMag #12...





SOME images:
Skitse over Dalarövraget tegnet af Niklas Eriksson - © Statens maritima museer .
Dykkere oplyser en jernkanon som stadigvæk står i sin lavet.
Et stemningsfyldt billede med dykkere der svæver over det velbevarede vrag fra 1600-tallet.
Dykkere svømmer langs styrbordsside på Dalarövraget. På bunden ses et anker som en af dykkerne belyser.